Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
Har du lyst til at arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen i en stor psykiatrisk afdeling, hvor samarbejde er en vigtig del af hverdagen?
Trives du i krydsfeltet mellem udvikling, implementering, data og daglig drift? Og kan du trives i et fortroligt rum hvor du er med til at sikre god understøttelse for afdelingsledelsen?
Så er stillingen som PA/AC-fuldmægtig i sekretariatet i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling måske noget for dig.
I BUA har vi en engageret og højt specialiseret personalegruppe og i ledelsen prioriteres et godt arbejdsmiljø, der understøtter den vigtige opgave vi har, i at hjælpe børn og unge, som har det svært. En arbejdsplads med stor meningsfuldhed i arbejdet og hvor den enkelte medarbejders bidrag til kerneopgaven værdsættes.
Om stillingen
Du bliver en del af sekretariatet/staben i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, hvor vi i fællesskab understøtter afdelingsledelsen og afsnittene i en hverdag præget af højt tempo, faglig kompleksitet og løbende forandringer.
Stillingen har et tydeligt delt fokus:
• Implementering og udvikling af nye tiltag, arbejdsgange og beslutninger.
• Klassisk sekretariats- og ledelsesunderstøttelse, hvor drift, koordinering og opfølgning er afgørende.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med afdelingens chefsekretær. Det er en grundlæggende forudsætning for stillingen, at man bidrager fleksibelt til den samlede opgaveløsning og hjælper hinanden på tværs af opgaver, prioriteter og perioder med spidsbelastning eller fravær. I stillingen skal man understøtte 3 afdelingsledere koordineret med afdelingens chefsekretær.
Dine primære opgaver
Dine kvalifikationer
Kendskab til sundhedsvæsenet og gerne psykiatrien er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
• En alsidig stilling med både udviklings- og sekretariatsopgaver
• Tæt samarbejde med afdelingsledelsen og et fagligt stærkt sekretariat
• Mulighed for faglig og personlig udvikling
• Et arbejdsmiljø med høj faglighed, god trivsel og uformel omgangstone
• Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Ansættelsesforhold
• Ansættelsessted: Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling AUH
• Tiltrædelse: hurtigst muligt, senest 1.april 2026
• Arbejdstid: Fuldtid
• Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Chefsygeplejerske Dorte Purr Hede på tlf. 29240968 fra den 9. februar eller mail dorte.hede@psykiatrien.rm.dk
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget senest den 17. februar 2026 kl. 12.00
Der afholdes samtaler torsdag den 19. februar 2026 fra kl. 15.30.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.