Psykiatrisk Afdeling Middelfart varetager både den retspsykiatriske funktion dækkende hele Region Syddanmark samt den almenpsykiatriske opgave i Middelfart og Assens Kommune. Afdelingen består af seks retspsykiatriske afsnit og ét almenpsykiatrisk afsnit med i alt 102 døgnpladser, heraf 84 retspsykiatriske og derudover lokalpsykiatri og retspsykiatrisk distriktspsykiatri.
Den ambulante del af retspsykiatrien i Region Syddanmark varetages af Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri (RDP). Behandlingen varetages tværfagligt, har udgangspunkt i Middelfart og foregår derudover i lokalområderne i samarbejde med Tilsynsenheden hos Danske Fængsler, kommunerne, lokalpsykiatriske afdelinger i regionen m.fl.
RDP er et afsnit med mange kompetencer, et godt arbejdsmiljø, tværfaglig respekt, arbejdsglæde og højt til loftet.
Patienterne har et bredt spektrum af psykiatriske lidelser og arbejdet spænder fra akut antipsykotisk behandling og evt. indlæggelse til langstrakte terapeutiske forløb. Derudover er vi i gang med implementeringen af rusmiddelbehandling. I dagligdagen foregår samarbejdet med velkvalificerede og rutinerede sygeplejersker i team med psykologer, socialrådgivere, sekretærer og diætist. Herudover varetager lægerne i RDP en stor del af mentalundersøgelser i Region Syddanmark.
Visitationen til retspsykiatriske døgnpladser i hele Region Syddanmark varetages af de retspsykiatriske overlæger i Middelfart som en visitatorfunktion.
Dine opgaver - Visitation af de ambulante henvisninger samt undersøgelse og behandling af ambulante retspsykiatriske patienter
- Udfærdigelse af retspsykiatriske erklæringer som en mindre, men væsentlig, del af opgaven
- Vejledning og undervisning, tværfagligt og for yngre kollegaer samt kollegaer i andre sektorer
- Aflægge patientbesøg i samarbejde med sygeplejerskerne. Besøgene afvikles i patientens eget hjem, på bosteder, ved lokalpsykiatriske afdelinger eller andre lokaler.
- Medvirke til fortsat udvikling af retspsykiatrien
Vi tilbyder en spændende arbejdsdag med varierede arbejdsopgaver, supervision af mentalerklæringer, faglig rådgivning blandt fagfæller, deltagelse i afdelingens ledergruppe, kursusmuligheder, interne temadage samt gennemførelse af den retspsykiatriske ekspertuddannelse. Afdelingen har desuden en forskningsenhed og arbejder med deltagelse i praksisforskning.
Afdelingen ligger i moderne, velindrettede og velfungerende bygninger i Middelfart. Der er gode parkeringsforhold og adgangsforhold både med tog og bil.
Kvalifikationer Du skal have en bred almenpsykiatrisk uddannelse og speciallægeanerkendelse i psykiatri. Retspsykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke en nødvendighed. Du skal være indstillet på at møde i Middelfart og at nogle af dine arbejdsopgaver varetages andre steder i regionen.
Praktiske informationer Løn efter overenskomst.
Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Vi ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest, og der indhentes offentlig straffeattest (10 år tilbage) med samtykke.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte cheflæge Louise Ahrendt på 9944 8102. Du kan også kontakte ledende overlæge Joan Johansen eller en af de andre overlæger i RDP gennem vores sekretariat på 9944 8210.
Der er ansøgningsfrist snarest muligt og senest
den 9. marts 2026 og vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler den 27. februar og 11. marts 2026 om eftermiddagen.
Vi glæder os til at høre fra dig!