Overlæge med speciale i psykiatri søges til Psykiatrisk Klinik i Holbæk
Vi søger en klinisk overlæge (uden ledelsesansvar) til Psykiatrisk Klinik, Holbæk til opstart 1. juli 2026 eller efter aftale.
Psykiatrisk Klinik, Holbæk, er et af regionens psykoterapeutiske ambulatorier. Efter henvisning og udredning tilbydes en kombination af psykiatrisk (medicinsk) og psykologisk behandling i standardiserede pakkeforløb beregnet på patienter med ikke-psykotiske lidelser, herunder angst, depression, OCD, personlighedsforstyrrelse og PTSD.
Som speciallæge ved klinikken vil du indgå i et tværfagligt team med i alt 11 medarbejdere, inklusive 2 sekretærer, 2 sygeplejersker, 1 socialrådgiver, 5 psykologer og 1 overlæge uden ledelsesansvar.
Klinikkens ledende overlæge har en enkelt dag om ugen i Holbæk for ellers at fremmøde i Slagelse. Klinikkens ledende psykolog har 1½ dag om ugen i Holbæk for ellers at fremmøde i Slagelse. Klinikkens oversygeplejerske har 2 dage i Holbæk om ugen for ellers at fremmøde i Slagelse.
I klinikken arbejder vi med flere behandlingsformer udsprunget af en kognitiv-adfærdsterapeutisk tilgang, f.eks. dialektisk adfærdsterapi (DAT), manualiseret kognitiv adfærdsterapi (CBT), Unified Protocol (UP) og mindfulness. Behandlingsmanualen ”Tilbage til nutiden” indgår som del-element ved PTSD. Derudover tilbydes EMDR og PE.
Klinikkens virksomhed består hovedsageligt i udredning og klinisk-psykologisk gruppebehandling. I særlige tilfælde, hvor forholdene tilsiger det, kan behandlingen imidlertid tilbydes som individualiseret psykoterapi, men ved brug af stort set de samme begreber/metoder, der er styrende for klinikkens gruppevirksomhed.
Som speciallæge ved klinikken vil du få en stor grad af frihed til selv at planlægge og udføre dine arbejdsopgaver inden for rammerne af de behandlingspakker, som vi tilbyder vores patienter. Vi er åbne for forhandlinger om 1-2 dages arbejde online (inkl. videokonsultationer) som alternativ til fremmøde i Holbæk.
Vi søger en overlæge med følgende egenskaber:
Yderligere informationer
Ønsker du yderligere informationer, kan du kontakte ledende overlæge Lars Møller, ledende psykolog Anders Nicolaisen Bahl eller oversygeplejerske Hanne Larsen.
Ansøgningen sendes via linket senest søndag d. 26. april, 2026. Samtaler forventes afholdt den efterfølgende uge.
Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med FAS. Indhentning af referencer og straffeattest (§ 22) indgår som en fast procedure i.f.m. besættelse af stillinger i klinikken.
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Midt- og Vestsjællands Hospital - for os handler det om mennesker
Vi arbejder hver dag for, at patienter og borgere får gode, trygge og sammenhængende forløb på tværs af somatik, psykiatri, kommune og almen praksis.
Vores ambition er at være et nytænkende hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os.
Vi tror på, at åbenhed og frihed skaber nytænkning i dagligdagen, og hos os er læring og faglig nysgerrighed en del af hverdagen. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Vi har et særligt fokus på forskning på tværs af somatik og psykiatri, multisygdom og kroniske, medicinske lidelser samt sårbare børn, unge, familier og kvinder. Vores mission er nemlig at blive førende indenfor de sygdomme, der kendetegner befolkningen i vores område.
Vi mener, at ny viden skal omsættes til praksis, så patienter og borgere får gavn af vores forskning. Forskningen understøtter desuden vores faglige miljøer og sikrer et godt uddannelsesmiljø for både studerende og yngre læger.
Alt dette er med til at skabe et hospital, hvor de mennesker, vi møder oplever høj kvalitet og sammenhæng.
Vil du være med til at gøre en forskel for patienter, borgere, pårørende og kollegaer – så glæder vi os til at høre fra dig.
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi er omkring 5.000 ansatte fordelt på 19 afdelinger, har 766 sengepladser og huser 12 professorer. Hvert år byder vi cirka 2.700 studerende og elever velkommen i et stærkt fagligt og tværprofessionelt miljø.