Organist eller Kirkemusiker

deltid
Organist eller Kirkemusiker
  • Vejerslev Kirke
  • Doktorvej 15, 7980 Vils

 

Vi søger en dygtig organist eller kirkemusiker til at spille i vores kirker.

Vi er tre sogne, der har indgået et samarbejde om fælles organist, og du skal derfor spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger i   Vejerslev, Øster Assels, Blidstrup og Vester Assels    Kirker. Sognene ligger i Morsø Provsti.

Stillingen er vakant, og vi ønsker, at stillingen bliver besat snarest muligt.

Stillingen er på ca. 20 timer pr. uge,  afhængig af indhold

Organisten/musikeren skal varetage følgende opgaver:

 

·       Spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger

·       Deltage i fællessangsaftner

·       Arrangere 2-3 koncerter om året.

·       Etablere og lede børnekor/voksenkor i vort område

·       Deltagelse i arbejdet med konfirmander/juniorkonfirmander

·       Varetage administrative funktioner, som ex. materiale til kirkesiderne i det lokale Sydmors Nyt, PR, salmeark, vikarstyring.

 

Menighedsrådet har en ambition om, at der kan etableres et organistsamarbejde med pastoraterne på sydmors, dvs. 3 pastorater, 3 organister til 14 kirker, men det vil afhænge af, hvordan organisterne ønsker rammerne for et sådant samarbejde.

 

Vejerslev, Øster Assels-Blidstrup og Vester Assels sogne har ca. 1.200 folkekirkemedlemmer. Sognene har fælles præst, og der er, udover præsten, ansat kirkesanger, og for tiden også kirke og kulturmedarbejder og der foruden kirkegårdspersonale ved sognene. Sognene er kendetegnet ved at være små landsogne med et godt sammenhold og en god kirkegang.

Orglerne:

I Vejerslev kirke er det et Frobenius & Co fra 1965 med 6 stemmer  :  Man. 1 + P.  
Restaureret ca. 2020
I Øster Assels Kirke er det et Marcussen & søn  fra 1947 med 7 stemmer : Man. 1 + P
I Vester Assels kirke er det et Jysk orgelbyggeri fra 1987 med 5 stemmer : Man: 1 + P
I Blidstrup kirke er det et Jysk orgelbyggeri fra 1959 med 4 stemmer : Man. 1 + anhangspedal

Vi forventer, at du:

·       Er dygtig til at spille orgel og klaver

·       Har gode samarbejdsevner

·       Er fleksibel

·       Har forståelse for kirkens liv og virke

 

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Morsø Provsti i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

 

Ansættelse sker ved Vejerslev Sogns Menighedsråd beliggende Kirkebakken 7, 7980 Vils.

Ansættelse sker efter gældende overenskomster. Se evt. fuld annonce på Sydmors.dk

 

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for Vejerslev Sogns Menighedsråd Anny Nielsen  på telefonnummer 2711 2907 eller kontaktperson Ole Holmbo Bak på telefonnummer 2057 9088.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Vejerslev Sogns Menighedsråd på mail til 8703fortrolig@sogn.dk.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil finder sted efter aftale

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer og børneattest.

 

Log ind