Opsynsvagt

deltid
Opsynsvagt
  • Museum Sønderjylland,Sønderborg Slot
  • Sønderbro 1, 6400

Museum Sønderjylland søger opsynsvagter til Sønderborg Slot

Har du lyst til at arbejde i historiske rammer og være med til at skabe gode oplevelser for slottets mange besøgende? Så er det måske dig, vi søger som opsynsvagt på Sønderborg Slot.

Vi søger en serviceminded og ansvarsbevidst medarbejder til en stilling som opsynsvagt med fast tjeneste hver anden weekend på 16 timer, samt 8 timer fordelt på udvalgte hverdage 16 timer gennemsnitlig pr. uge. Stillingen kombinerer opsynsopgaver med mulighed for vagter i billetsalget, og du vil derfor blive oplært i begge funktioner.

Arbejdstiden er overvejende placeret på hverdage og hver anden weekend. Arbejde om aftenen til arrangementer må påregnes. Derudover forventes fleksibilitet i forbindelse med sygdom, ferieafvikling og travlhed i højsæson.

Du bliver en del af værts- og opsynsteamet på Sønderborg Slot og er med til at sikre både sikkerhed, overblik og en god publikumsoplevelse.

Stillingen ønskes besat med opstart 1. maj.

Arbejdsopgaver

Stillingen omfatter opsyn med slottets udstillinger og genstande samt medvirken til den daglige drift, herunder åbning og lukning af udstillinger og sikring af, at rammerne fremstår ordnede og indbydende for gæsterne. Du er en synlig del af besøgsoplevelsen og bidrager med vejledning og service, så publikum kan færdes trygt og få et godt besøg på slottet. Opgaverne løses i tæt samarbejde med kolleger i huset og kan variere afhængigt af dagens program og arrangementer. Efter oplæring vil stillingen også omfatte vagter i billetsalget.

Vi forventer, at du

  • Er ansvarsbevidst og trives i en rolle med opsyn, sikkerhed og ansvar for gæsteoplevelsen
  • Er serviceminded, imødekommende og professionel i mødet med publikum og fungerer som museets ansigt udadtil
  • Kan arbejde selvstændigt, bevare overblik og indgå konstruktivt i samarbejde med kolleger - også i travle perioder
  • Har interesse for historie, kunst og kultur og lyst til at sætte dig ind i Sønderborg Slots fortællinger
  • Kan kommunikere med gæster på dansk, tysk og engelsk og er indstillet på, at arbejdet kan være fysisk krævende

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i unikke historiske omgivelser
  • Et engageret kollegialt fællesskab med museumsværter og opsynsvagter
  • Grundig oplæring i både opsyn og billetsalg
  • En varieret arbejdsdag med mange besøgende og arrangementer

 

Ansøgningsfrist 18. marts 2026 Vi forventer at afholde samtaler i uge 13.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Publikumskoordinator Charlotte Meisner på chme@msj.dk

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening. Ansættelse er betinget af en acceptabel straffeattest.

 

 

Log ind