Opkrævningsmedarbejder

fuldtid
Opkrævningsmedarbejder
  • Brøndby Kommune
  • Park Allé 160, 2605 Brøndby

Motiveres du af at hjælpe og rådgive andre mennesker, er du god at skabe struktur, vant til it-systemer, og kan du arbejde selvstændigt?  

Så har du måske lyst til at blive vores nye kollega i vores opkrævningsgruppe, hvor vi gennem god borgerkontakt sikrer, at Brøndby Kommune får de penge, der skyldes. Vi er allerede to opkrævningsmedarbejdere i gruppen, som har tæt samarbejde med daglig vidensdeling. 

Opkrævningsgruppen er en del af Team Regnskab og Debitor, der består af 16 kollegaer og ledes af kommunens regnskabschef. Teamet er del af Brøndby Kommunes centrale Økonomiafdeling, som i alt består af 45 medarbejdere.

Hverdagen i økonomiafdelingen er præget godt samarbejde og dygtige hjælpsomme kollegaer; ligesom der generelt i kommunen er et godt tværgående samarbejde.  Vi har i økonomiafdelingen flere hyggestunder i løbet af ugen, hvor vi samles på tværs til f.eks. små gåture, mandagsmorgenmad og torsdagskage. 

 

Dine primære opgaver vil bestå af:
  • hjælpe og vejlede borgere og virksomheder i forbindelse med at betale deres gæld til kommunen – telefon og mail.
  • etablere afdragsordninger for borgere, som ikke har mulighed for at betale deres gæld rettidigt.
  • have fagligt ansvar for kommunens robot, som håndterer tilbagebetaling af ydelser.
  • holde dig opdateret inden for lovgivning på opkrævningsområdet generelt og indgå i diverse tværkommunale netværk sammen med kollega. 
 
Vi forventer af dig

Den ideelle kandidat til stillingen har erfaring fra en central kommunal økonomiafdeling eksempelvis fra kontorelevtiden i en kommune. Derudover er det vigtigt, at du er hjælpsom, struktureret og har kendskab til kommunale økonomisystemer samt kontoplan.

 

Vil du vide mere:

Du er velkommen til at kontakte regnskabschef Kristina N. Fransgaard på telefon 2496 5301.
 

Du kan læse mere om kommunen på www.brondby.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Løn efter gældende overenskomst og kvalifikationer. Vi forventer, at vores nye kollega tiltræder den 1. februar 2026 eller snarest derefter.

 


 

Ansøgningsfrist:

26-01-2026 12:00
 

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Log ind