Vil du følge patienterne hele vejen gennem et kirurgisk forløb? Give dem tryghed, kvalitet og effektiv behandling – sammen med de skønneste kollegaer? Så kig her.. Vi søger en operationssygeplejerske eller SOSU-assistent med operationserfaring pr. 1. maj 2026 til en fast stilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale. Du bliver en fast del af vores operationsteam og vil samtidig få tilknytning til vores kirurgiske ambulatorier. Du skal derfor kunne se dig selv i en fleksibel hverdag med flere forskellige arbejdsområder.
Det kirurgiske afsnit i Friklinikken består af ambulatorier, operationsgang og opvågning. Vi udreder og behandler patienter inden for urinvejs-, organ-, plastik-, vene- samt ortopædkirurgi.
Vi søger en sygeplejerske/SOSU-assistent, der: - har erfaring inden for det operative speciale
- er motiveret for at assistere inden for flere forskellige specialer
- er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
- kan arbejde selvstændigt, men samtidig ser dig selv som en del af et mindre team
- kan medvirke til et godt og positivt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
- vil arbejde med patienten i centrum og derved sikre det gode patientforløb
Vi tilbyder: - en unik chance for et fantastisk job i en afdeling med høj trivsel, humor og arbejdsglæde
- et dynamisk arbejdsmiljø med stor mulighed for indflydelse i hverdagen
- sparring med dygtige og engagerede kollegaer
- gode muligheder for faglig og personlig udvikling
- fortrinsvis dagvagter – der kan forekomme aftenvagter samt enkelte lørdage
- faste lukkeperioder: de 3 hverdage før påske, 3-4 uger i skolernes sommerferie, mellem jul og nytår
- løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem DSR/FOA og Region Syddanmark
Om Friklinikken Friklinikken er en offentlig institution under Region Syddanmark. Fysisk er vi placeret på Grindsted Sygehus. Friklinikkens kerneopgave er at tilbyde patienter undersøgelse og behandling inden for ventetidsrettighederne og levere sundhedsydelser af høj kvalitet. Vi tilstræber en anerkendende og imødekommende tilgang til vores patienter og deres pårørende. Vi er meget opmærksomme på at have et godt arbejdsmiljø og tillægger det stor værdi. Fælles fokus på kerneopgaven sikrer, at vi hjælper hinanden internt og på tværs til at give patienterne effektive forløb med kvalitet og tryghed.
Friklinikken består af Kirurgisk Afsnit, Hjertemedicinsk Ambulatorium, Hjerne- og Nervesygdomme Ambulatorium og Smerteklinikken.
Læs mere om os på:
www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte koordinerende sygeplejerske Pia Hatt på tlf. 76908359 eller chefsygeplejerske Marion Eriksen på tlf. 20210771.
Ansøgningsfrist og samtaler Ansøgningsfristen er mandag d. 16. marts 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes fredag d. 20. marts 2026 om formiddagen.
Vi henstiller til, at du søger elektronisk.