Vil du være med til at opbygge en helt ny bookingafdeling – og sikre, at tusindvis af tyske kunder får internet til tiden?
Cofibra søger en hands-on operationel teamleder, der på tysk kan være med til at opbygge og drive vores booking- og planlægningsfunktion i Danmark.
Cofibra er en tysk installationsvirksomhed, der arbejder i hele Tyskland med udbygning af fibernet og tilslutning af privat- og erhvervskunder på de store tyske teleselskabers netværk. Vi har solide danske rødder som datterselskab af Viktech, der i mere end 15 år har leveret tilsvarende løsninger til det danske marked.
Om stillingen
Du får en central rolle i at opbygge og drive en bookingafdeling, der sikrer, at vores teknikere altid har fyldte og strukturerede kalendere – og at kunderne får installeret deres internet hurtigt og professionelt.
Vigtigt:
Der er ingen salg i stillingen.
De kunder, du kontakter, har allerede købt og betalt for produktet. Din opgave er udelukkende at aftale tidspunkt for installation og sikre effektiv planlægning.
Dine primære opgaver
Opbygning og drift af en bookingafdeling i Danmark
Rekruttering og oplæring af studentermedhjælpere og/eller fuldtidsansatte
Udgående opkald m. henblik på at nå booking mål (ca. 50–60 opkald dagligt, ca. 30 % besvares)
Aftale installationstidspunkter, der passer kunden
Planlægning og koordinering af teknikernes kalendere
Sikre overholdelse af deadlines og produktionsmål
Løbende samarbejde med teknikere og interne teams
Strukturering og korrekt databehandling i vores systemer
Vi forestiller os, at du
Har et stærkt overblik og kan prioritere opgaver effektivt
Arbejder struktureret og trives med digitale værktøjer
Er imødekommende, serviceminded og professionel i dialogen med kunder
Taler flydende tysk (krav)
Har høj disciplin i forhold til kundedata og processer
Trives med både administrative opgaver og proaktiv kundekontakt
Motiveres af at være en del af et team, hvor succes skabes i fællesskab
Gerne har erfaring med planlægning, koordinering, callcenter, kundeservice eller teamledelse (ikke et krav)
Vi tilbyder
Ansvar for at opbygge din egen afdeling
Stor frihed til at præge arbejdsgange og struktur
Løn efter kvalifikationer
Mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Grundig onboarding og oplæring
Sociale arrangementer og godt kollegaskab
Frokostordning og øvrige personalegoder
Spørgsmål til stillingen: Jeppe Flintholm – jnf@cofibra.de
Samtaler afholdes løbende