Brænder du for at lede og inspirere, og har du lyst til at sætte dit præg på en ambitiøs organisation?Vi søger en dynamisk leder, der kan drive udviklingen af Tilbuddet for Særforanstaltninger og skabe resultater gennem stærkt samarbejde og tydelig retning. Du vil indgå i et stærkt ledelsesfælleskab på området og lede udviklingsprocesser, der sikrer tilbuddets fortsatte professionalisering.
Hvis du trives i et miljø, hvor faglighed, engagement og udvikling er i højsædet, så er du måske den leder, vi leder efter!
Om Tilbuddet for SærforanstaltningerTilbuddet er målrettet borgere med udviklingshandicap, som samtidig er kendetegnet ved at have yderligere problemstillinger fx massiv problemskabende adfærd, udadreagerende adfærd, opmærksomhedsforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser.
Tilbuddet rummer en individuel skærmende indsats med fokus på at skabe en daglig struktur, aktiviteter og beskæftigelse for en målgruppe af borgere, hvor der er behov for en helt særlig pædagogisk indsats - en særforanstaltning. Kerneopgaven løses med afsæt i borgerens individuelle handleplan efter Servicelovens §141.
Der bor pt. 14 borgere på Tilbuddet for Særforanstaltninger, fordelt på de tre afdelinger Løvhøj, Tårnly og Tårnbo. Hver afdeling har sin egen afdelingsleder tilknyttet, og på hele tilbuddet er der ca. 95 medarbejdere ansat.
Tilbuddet er en del af Specialsektoren i Region Nordjylland. Du kan læse mere om Tilbuddet for Særforanstaltninger på:
Særforanstaltninger - Sødisbakke.
Rollen som tilbudslederSom tilbudsleder for Særforanstaltninger kommer du til at stå i spidsen for et specialtilbud i udvikling. Det vi sige, at din rolle indebærer:
- Den overordnede ledelse af tilbuddet - tre afdelingsledere samt pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere.
- At omsætte og implementere vedtagne strategier, mål, mission og vision og indsatser på tilbuddet.
- At sætte mål og iværksætte indsatser for eget tilbud.
- At arbejde målrettet med udfordringer fx i form af rekruttering.
- At sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde med pårørende og værger.
- At udvikle tilbuddets faglige tilgange, metoder og kvalitet i overensstemmelse med ydelser, ressourcer og kommunale bestillinger.
- Samarbejde med kommuner og øvrige interessenter.
- Arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø i tilbuddet.
- Den løbende økonomistyring på tilbuddet inden for tilbuddets samlede økonomiske ramme.
Vi søger dig, der: - Har solid ledelseserfaring, herunder ledelse af ledere.
- Har en relevant uddannelse og erfaring med pædagogisk arbejde inden for målgruppen.
- Går forrest og er tydelig og autentisk i din ledelsesstil.
- Har øje for vigtigheden af at samarbejde på tværs af Området, dvs. at inkludere medarbejdere, pårørende og andre interessenter i opgaveløsningen.
Vi tilbyder:Som leder af tilbuddet får du muligheden for at sætte retningen for et forandringsparat tilbud med fokus på stærke værdier og høje ambitioner.
Herudover får du:
- Et godt arbejdsfællesskab med et ledelsesteam, hvor der er en uformel omgangsform og et stærkt fokus på sparring og løsning af kerneopgaven.
- Et stort og spændende ansvarsområde med gode muligheder for personlig, faglig- og ledelsesmæssig udvikling.
Har du lyst til at vide mere?Kontakt Områdechef Jesper Cetnie Rasmussen på
jesper.r@rn.dk eller 23806271
Læs mere om Området for Voksne med Udviklingshandicap – Sødisbakke på:
Området for Voksne med Udviklingshandicap - SødisbakkeAnsøgningsfrist: Den 7. januar 2026.
Der holdes to samtalerunder, første gang den 13. januar 2026 og anden gang d. 29. januar 2026. Kandidater, der indkaldes til 2. samtale, kan forvente at skulle gennemføre en test.
Tiltrædelse: 1. april 2025 eller snarest muligt
Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke er et af Danmarks førende specialtilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Vi har succes med at udvikle nye tilbud til mennesker fra hele landet og er nytænkende i forhold til pædagogiske metoder og løsninger i samarbejde med vores kunder. Vi er samtidig leverandør af viden til Socialstyrelsen (VISO) indenfor vores felt. Sødisbakke har ca. 135 beboere og ca. 550 ansatte fordelt på pædagogiske afdelinger, serviceafdelinger samt et aktivitets- og samværs tilbud.
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dkJobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for
ledige jobs.
Om Region NordjyllandI Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.