Er du pædagogisk, socialfagligt eller sundhedsfagligt uddannet, og kan du motivere, inspirere og skabe følgeskab for vores beboere... ?
- Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega på OK-Fonden Høng Erhvervsskole
Hvem er vi?
OK-Fonden Høng Erhvervsskole er et hus med en historie inden for det sociale felt, som strækker sig helt tilbage til år 1864. Vi er placeret på en stor og meget smuk matrikel med gode muligheder for udfoldelse såvel udendørs som indendørs.
Vi er et psykiatrisk botilbud, der fungerer som hjem for voksne med forskellige udfordringer og sårbarheder – visiteret efter SEL §107. Høng Erhvervsskole tilbyder rammer, som giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i eget liv og at få en struktureret hverdag, ud fra den enkeltes ønsker og behov.
Vores fundament bygger på, at det er i trygheden og tilliden mellem hinanden, at vi alle udvikler og udvikles. Endvidere tror vi på, at det er fællesskabet, som er fundamentet for skabelse af meningsfuldhed for den enkelte.
Udover vores miljøterapeutiske bo-enhed har vi også et stort og dejligt værksted, som bruges aktivt hver dag af vores beboere.
Vi skal vide, hvorfor vi gør, som vi gør. Og vi skal turde spørge os selv, om vi gør det, vi siger, vi gør
På Høng Erhvervsskole er vi en kollegagruppe af flere forskellige fagligheder og kompetencer. Fælles for os alle er, at vi brænder for vores dagligdag sammen med beboerne, vægter at være gode rollemodeller, og at vi gerne griner højt med hinanden.
Vi stiller forventninger til hinanden om, at vi er professionelle og fagligt dygtige og gerne vil blive endnu dygtigere. Vi prioriterer plads til refleksion og faglig udvikling gennem deltagelse i supervision, kollegial sparring og faglige temadage. Vi arbejder tværfagligt, fordi vi tror på, at samarbejde mellem forskellige fagligheder og personligheder er forudsætningen for at lykkes.
På Høng Erhvervsskole arbejder vi ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. Det vil sige, at vi tager udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og drømme, som værende det menneskesyn, vi har med os hver eneste dag, når vi er sammen med vores beboere. Vi er fagligt velkvalificerede og bringer ligeledes vores personlige interesser og kompetencer ind i arbejdslivet, hvilket styrker bredden af vores behandlingstilbud.
Er det dig, vi søger?
Har du lyst til at blive vores nye kollega, og kan du genkende dig selv i nedenstående beskrivelse, hører vi meget gerne fra dig.
Kan du bibringe en helt særlig kunnen, vil vi også rigtigt gerne høre mere om det.
Det praktiske om stillingerne
Ønsker du at høre nærmere?
Du er velkommen til at kontakte os for at høre mere på tlf. 40 85 20 32. Du kan også ringe og høre mere hos chef Mie Kastrup Nielsen på telefon 21 57 52 48, torsdag-fredag i tidsrummet kl. 09.00-11.00.
Venlig hilsen
Alle os på OK-Fonden Høng Erhvervsskole
Læs mere om OK-Fonden Psykiatri https://ok-fonden.dk/boliger/psykiatri/ og OK-Fonden Høng Erhvervsskole https://ok-fonden.dk/hoeng/