Kunne du tænke dig at arbejde med økonomi - og har du en god talforståelse? Og trives du med at arbejde med økonomiopfølgning i projekter samt at fungere som støtte for vores økonomipartnere ud mod forretningen og leverandører? I teamet Økonomisupport søger vi en økonomisupporter, der vil være en del af vores daglige arbejde med registreringer i SAP og støtte vores økonomipartneres opgaver med at sikre sammenhæng mellem jernbaneprojekter aktiviteter, kontrakter og økonomiske styring.
Du vil blive en del af et teamet Økonomisupport Team B, vi arbejder vi blandet andet med anlægs- og sporprojekter, Ringsted-Femerns projekt og mindre bro og fornyelsesprojekter. Her hjælper vi hinanden med dagligdagens opgaver, yder en ekstra indsats i forbindelse med månedsafslutningen samtidig med, at vi udvikler os fagligt og vægter det gode samarbejde, egen motivation og arbejdsglæde højt.
Ewa Katarzyna Gordon, der er Økonomisupporter hos Team B fortæller om hvordan en typisk dag kan se ud. Hun fortæller:
”en typisk dag starter vi med tavlemøde og hvilke opgaver der er fokus på, pt. er der stor fokus på forfaldne fakturaer. Det handler om at elske de administrative processer og være den proaktive kollega, og her er det nogle gange nemmere at gå hen og få det løst hos din kollega, det kunne være en projektleder eller en økonomipartner i stedet for at sende en mail. Jeg svarer på de mails som er kommer ind i min Outlook, det er vigtigt at få svaret rettidigt så mine samarbejdspartnere ikke venter forgæves. Sidst men ikke mindst så bringer dagen altid en eller anden form for uventet opgave, det kan være hjælpe en kollega, en hasteopgave eller andet som kræver man ikke er bange for uplanlagte opgaver. Arbejdet kræver at man kan med forskellige mennesker og mindsettet er at vi løfter i flok. Og netop det er en værdi vi søger hos vores nye kollega. Dit arbejdssted er på vores hovedkontor i København.
Økonomisk support til projektlederen Som økonomisupporter assisterer du projektlederen med at lave rapportering, økonomistyring, udarbejde budgetter og gennemgang af udgiftsopfølgning. Du står for løbende vedligeholdelse af både kontrakter og projektets prognoser samt månedlige forbrugsindmeldinger m.m. Samtidig administrerer du projektets kontrakt og vurderer fremdriften.
Du bliver koblet på flere projekter ad gangen, hvilket giver dig en bred kontaktflade og mulighed for at arbejde i et miljø præget af variation, nye processer og forandringer med fokus på compliance.
Du vil bl.a. arbejde med:
- Almene arbejdsopgaver, som knytter sig til budget- og økonomistyringen, herunder udarbejde og vedligehold af budgetter og prognose, månedsafslutning, årsregnskab, slutregnskab for projekterne mv.
- Kontraktregistrering med løbende økonomi ud fra kontraktens betingelser
- Løbende forbedring af økonomiske processer og arbejdsgange i afdelingen
- Oprette og vedligeholde projektets indkøb samt behandle betalinger til leverandøren i SAP
- Sikre overholdelse af complianceregler og indkøbsprocesser.
Sammen med vores ca. 36 medarbejdere, fordelt i både København og Fredericia, er du desuden en vigtig del af projekterne og sparringspartner, primært i forhold til projektlederen. Du er derfor god til at skabe relationer og er god til at samarbejde. Vi har et uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil have stor indflydelse på din egen hverdag og på hvordan dine arbejdsopgaver løses. Vi hjælper hinanden og arbejder konstant på at udvikle det gode fællesskab.
Vi gør meget ud af gensidig fleksibilitet, og at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.
Struktureret og servicemindet Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os, at du er erfaring indenfor økonomi/regnskab og har de nødvendige færdigheder i form af, regnskaber, rapportering, afstemninger mv.
Derudover er det afgørende at du har en solid forståelse for tal og budgetter. Du er rutineret bruger af Office-pakken, særligt Excel og hvis du tilmed har kendskab til projektstyringsværktøjerne SAP, herunder SAP S4/HANA, SAP BI, eller tilsvarende er det en fordel. Ligesom det også vil være godt at have erfaring med administration af projekter i det offentlige, eller evt. have erfaring fra bygge- og anlægsbranchen.
Som person vil du trives i rollen hvis du er nysgerrig og ansvarsbevidst. Du går struktureret og systematisk til værks og motiveres af at fuldende opgaver med høj kvalitet, selv når der er mange deadline og afbrydelser.
Vi lægger vægt på den rette kombination af faglige og personlige kvalifikationer og er desuden opmærksomme på, hvordan du trives med både drift- og udviklingsopgaver i en stor kompleks organisation med en bred kontaktflade.
Som ny i Banedanmark sørger vi for, at du får en kollega som mentor samt en god on-boarding.
Løn For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 2, Hovedstad/Provins.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Noreen Asem Raza på 41 88 19 90 eller NOKH@BANE.dk
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen tryk på "Søg stillingen".
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.