Vi søger to fagligt stærke kollegaer til at varetage de daglige drifts-, udviklings- og opfølgningsopgaver inden for finansområdet.
Vi har høje ambitioner for vores opgaveløsning hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, så hvis du har en stor procesforståelse og sætter en ære i at løse opgaverne korrekt og rettidigt, er det måske dig vi søger.
Om os Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er en stor arbejdsplads med ca. 250 medarbejdere. Du vil blive en del af Finanssektionen, der består af ca. 25 medarbejdere fordelt på syv teams. Vores medarbejdersammensætning er varieret, både hvad angår uddannelse, alder og erfaring. Finanssektionen har en bred vifte af opgaver, der understøtter ind- og udbetalingsprocessen i Forsvarsministeriets koncern.
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er en arbejdsplads med fokus på udvikling og resultater, du bliver en del af en professionel og dynamisk organisation, som løbende tilpasses efter omgivelsernes krav. Vi har fokus på den tværorganisatoriske vidensdeling, proces- og helhedsforståelse samt en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Vi lægger vægt på et godt samarbejde og sætter en ære i at yde en god kundeservice.
Arbejdsmiljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi prioriterer vores medarbejders trivsel og udvikling. Vi tilbyder en høj grad af fleksibilitet og en god work-life balance.
Stillingerne rummer gode fremtidige karrieremuligheder, da Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse er en større arbejdsplads, som ligeledes er en del af en stor koncern.
En af vores nyeste medarbejdere i Finanssektionen fortæller:
”Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har stor fokus på oplæringen i hverdagens arbejdsopgaver fra den første dag. Det har givet en stor ro i oplæringen og gør, at jeg har følt mig godt klædt på i mit nye job.” Om stillingerne Vi søger to kollegaer til finanssektionen. Vi er en sektion, som er opdelt i 7 teams. Vores opgaveløsning består af økonomi og regnskabsopgaver herunder bogføring, afstemninger, sagsbehandling samt håndteringer af betalinger, samt debitor- og kreditorstamdata.
Vi skal sikre, at vores processer overholdes, dette for at leve op til et højt fagligt niveau i opgaveløsningen samt understøtte det rette niveau af kontrolmiljø. Vi har et mål om ikke at stå stille, så vi arbejder samtidig løbende på at udvikle og effektivisere, så vi kan tage mod nye spændende opgaver for at understøtte Forsvarets koncern.
Om dig Din uddannelsesmæssige baggrund er en kontoruddannelse gerne suppleret med erfaring inden for arbejde med regnskabs-, bogholderi- og administrative opgaver.
Vi ser gerne, at du:
- Har en generel regnskabsforståelse, og du kender betydningen af debet og kredit.
- Arbejder struktureret og fokuseret, da nogle af arbejdsprocesserne vil være rutineprægede og skal løses systematisk.
- Kommunikerer positivt og konstruktivt med både kollegaer og samarbejdspartnere.
- Er dedikeret, løsningsorienteret og serviceminded af natur, og du trives godt med at arbejde i teams.
- Behersker Microsoft Office pakken.
- Behersker engelsk, primært skriftligt.
- Kendskab til SAP er en fordel.
Derudover ser vi gerne, at du er god til at koordinere og planlægge dine opgaver, samt at du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte chef for Finanssektionen Majken Schouw Andersen på telefon 7281 0759.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfrist den 8. april 2026. Samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse den 1. maj 2026 eller hurtigst muligt.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.