Økonomikonsulenter der evner at kombinere høj faglighed og fokus på automatisering. Økonomisk Sekretariat i Skive Kommune søger 2 økonomikonsulenter der trives i en hverdag, hvor dagene er forskellige, og hvor du både skal arbejde selvstændigt, og sammen med andre.Vi er en dynamisk og velfungerende afdeling, hvor vi sætter en ære i at løse de opgaver der lander på vores bord. Økonomisk Sekretariat er et team på 11 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre og udvikle kommunens økonomistyring. Vi har et stærkt fagligt miljø og løser hele paletten af opgaver indenfor kommunal økonomi: fra bogføring, udarbejdelse af regnskab, controlling, over budgetlægning, budgetopfølgning og til systemunderstøttelse og udarbejdelse af politikker.
Vi stræber efter at udvikle og optimere arbejdsgange inden for økonomiområdet til gavn for Skive Kommune, i respekt for, at vi skal have organisationen, kollegaerne og kulturen med. Dette sker i et tæt samarbejde med forvaltninger og stabe. Vi har fokus på at yde hjælp til selvhjælp og arbejder med at automatisere og optimere, fordi vi ønsker at skabe mere tid til de opgaver, der virkelig gør en forskel.
Hos os får du mulighed for at bruge din faglighed bredt, både i selvstændige opgaver og i samarbejde med kollegaer på tværs af afdelinger i kommunen. Vi værdsætter nysgerrighed, engagement og lysten til at finde nye, bedre måder at løse opgaverne på.
Vi søger to kollegaer med solid viden om kommunaløkonomi og en professionel tilgang, som vil være med til at løfte opgaverne og udvikle vores fælles praksis.
I begge stillinger får du en position og rolle, der er en del af den samlede økonomistyring, men hvor hovedområderne er forskellige.
Stilling 1I denne rolle vil du primært skulle arbejde tæt sammen med både kollegaer i afdelingen, men også med ledelse og fagområder. Dine hovedområder vil være:
- Koordinering af budgetprocessen
Du får ansvaret for at planlægge og koordinere kommunens budgetproces samt sikre løbende budgetopfølgning på koncernniveau med særligt fokus på anlægsområdet. - Udvikling af BI i økonomistyringen
Du arbejder aktivt i kommunens BI-system og bidrager til at videreudvikle brugen af data i både budget- og regnskabsprocesserne. - Politisk betjening
Du udarbejder dagsordener og materiale til politisk behandling og har ansvar for at vedligeholde økonomiske politikker, retningslinjer og procedurer. - Controlling på koncernniveau
Du deltager i tværgående controlling opgaver, identificerer og bringer relevante temaer i spil på tværs af forvaltninger, og udvikler nøgletal og analyser i tæt dialog med økonomichefen, alt sammen med fokus på at styrke datadrevne beslutninger og effektive opgaveløsninger.
Stilling 2I denne rolle vil du primært skulle arbejde tæt sammen med kollegaer i afdelingen og forvaltningernes økonomiteams og brugere af økonomisystemet. Dine hovedområder vil være:
- Bogføring og afstemning
Du står for at bogføre og afstemme ind- og udbetalinger på kommunens bankkonti samt sikre en korrekt og rettidig momsafregning for Skive Kommune.
Vi ønsker at automatisere og digitalisere arbejdet, for at kunne frigive tid til at løse andre spændende opgaver. - Support og service
Du bliver en vigtig sparringspartner for brugerne i organisationen og yder support i økonomisystemet Prisme 365. Derudover yder du generel service til de medarbejdere, der henvender sig til afdelingen. - Regnskabsafslutning
Du bidrager til årsregnskabet gennem opgaver som fx afsluttende bogføringer, afstemninger og udarbejdelse af eksempelvis kommunens kautions- og garantifortegnelse.
Vi drømmer om 2 nye kolleger, som- er gode til både at se muligheder og udfordringer, finde løsninger og følge op
- sætter faglig stolthed i at levere opgaveløsning af høj kvalitet
- har arbejdet med økonomi i en offentlig organisation og derfor kender til regelsættet der gælder for kommunale budgetter og regnskaber
- er uddannet som økonomimedarbejder i en offentlig organisation, har en kort videregående økonomisk uddannelse eller en akademisk uddannelse
- har en generel god forståelse af IT, erfaring med databehandling, f.eks. i Excel, og en teknisk viden om økonomisystemer og samspillet mellem systemerne, der leverer data
- er nysgerrig, har gåpåmod og gerne løser både de opgaver vi kalder ”sikker drift”, opgaver der skal løses og afleveres på bestemte måder og på bestemte tidspunkter - og de opgaver hvor proces og resultatet ikke er kendt fra start
- har et godt humør og bidrager positivt til trivslen i afdelingen
Er du nyuddannet, eller kan du ikke sætte flueben ved alle punkter, fortvivl ikke. Det vigtigste for os er at finde den rette person. Stillingernes endelige omfang fastlægges på baggrund af dine kvalifikationer, erfaring og ønsker. Vi har en støttende arbejdskultur, der værdsætter respekt, samarbejde og ordentlighed, så vi skal nok hjælpe dig med at komme godt i gang.
Ring til os…Hvis du vil vide mere om en af stillingerne er du velkommen til at kontakte leder af Økonomisk Sekretariat Anette Vernegaard Andersen på telefon 99 15 62 30 eller via mail
anea@skivekommune.dk.
FristSend os din ansøgning senest 17. marts, hvor du beskriver, hvilken af de to stillinger du er interesseret i, og hvordan du vil byde ind på de opgaver vi har beskrevet.
Vi forventer at holde samtaler 23. marts og 24. marts, - og vi ønsker, at du tiltræder 1. maj eller snarest derefter.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.
Arbejdsstedet er Den Blå Diamant, Rådhuspladsen 2, 7800 Skive. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid.
Yderligere oplysningerLæs mere om Skive Kommune på
www.skive.dk.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det
RENT LIV.