Er du lederen, der med blik for mennesker og forretning naturligt søger at gøre tingene endnu skarpere? Og falder nærværende og motiverende ledelse dig lige så naturligt som arbejdet med at skabe overblik, gennemsigtighed og stærkere beslutningsgrundlag? Så er du muligvis økonomichefen, der skal flytte KYOCERA UNIMERCO endnu længere op på excellencetrappen!
På hovedkontoret i Sunds…
… træder du ind i en international produktionsvirksomhed, hvor cirka 280 medarbejdere udvikler, producerer og genopsliber avancerede værktøjsløsninger til blandt andet træ- og metalindustrien til kunder med høje krav til præcision og kvalitet. Fundamentet er allerede stærkt, og økonomifunktionen velfungerende, struktureret og leverer, som den skal. Derfor er næste skridt tydeligt: Kvaliteten skal løftes, transparensen skærpes og nye, skarpere modeller udvikles. Det er her, du som ny økonomichef får en altafgørende rolle.
Som økonomichef…
… er det nemlig dig, der står i spidsen for økonomifunktionen. Som den samlende og udviklingsorienterede økonomichef ved du, hvad der skal til for, at du og dit team på seks medarbejdere fortsat leverer stabile og veldokumenterede måneds- og årsregnskaber, budgetter og forecasts samt bidrager til forretningens strategi og vækst. Din fornemmeste opgave bliver at bidrage til KYOCERA UNIMERCOs fortsatte vækst og løfte niveauet gennem dine medarbejdere og dine forbedringstiltag.
Du får en hverdag med tempo og mange perspektiver. Du starter måske dagen med at følge op på månedsluk og sikre fremdrift i teamet. Kort efter sidder du i dialog med produktions- og salgsafdelingerne om kostpriser og marginer, inden du vender en konkret problemstilling med Shared Service i UK. Senere på dagen dykker du ned i en analyse, der skal kvalificere en beslutning i ledelsen. Og inden du går hjem, har du sparret med en medarbejder, håndteret en forespørgsel fra koncernen og justeret et forecast, der kræver hurtig stillingtagen. Det er en hverdag, hvor der sker meget, og hvor mange har brug for dine perspektiver. Ikke fordi, der mangler struktur, men fordi du sidder centralt i forretningen.
Der er orden i penalhuset, velfungerende arbejdsprocesser og IT-systemer, der understøtter opgaverne. Du får en central rolle i at sikre, at månedens opgaver gennemføres som planlagt, og at månedsluk sker rettidigt. Du lykkes i rollen med din nærværende og motiverende ledelse og ved at sikre, at teamet er klædt godt på og har den nødvendige fleksibilitet og backup i opgaveløsningen.
Det kræver, at du:
Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har fundamentet og lysten til at udvikle dig i rollen. Du refererer til Group CFO Martin Nicolaj Jepsen, og får arbejdsplads på hovedkontoret i Sunds.
Glæd dig til…
… at få en ansvarsfuld rolle med stor berøringsflade, høj grad af involvering og mulighed for reelt at påvirke retningen. Du får rig mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange og processer, og du bliver en del af en ambitiøs og engageret organisation, der står sammen om at skabe gode resultater med respekt for hinanden, samfundet og det gode arbejdsliv.
KYOCERA UNIMERCO tror på, at et godt arbejdsliv er en vigtig del af en god tilværelse. Der serveres sunde måltider i medarbejderrestauranten, og der er overskudsdeling, fitnessrum og fysioterapeut m.v. – men det er også en anerkendelse af, at det kun er noget værd, hvis du hver dag møder dygtige, humørfyldte og forskellige kolleger og ledere, som ser dig, støtte dig og stiller krav i et motiverende samarbejde. Efter arbejde kan du møde dine kolleger i en af de mange klubber og dyrke din interesse for bl.a. cykling, løb, yoga, jagt, golf, multimedia og meget mere.
Du bliver en del af en international koncern, der blev grundlagt i 1964. Siden 2011 har KYOCERA UNIMERCO været en del af det globale konglomerat KYOCERA, der i dag beskæftiger mere end 80.000 medarbejdere på verdensplan på tværs af forskellige produktområder.
Hos KYOCERA UNIMERCO producerer, genopsliber og sælger de nogle af verdens mest effektive og komplicerede specialproducerede værktøjsløsninger til bl.a. træ- og metalindustrien i hele verden.
Der beskæftiges ca. 650 medarbejdere fordelt på fem produktions- og ni salgsselskaber. Heraf arbejder cirka 280 på hovedkontoret i Sunds ved Herning, hvor der også er produktionsfaciliteter etableret. Se mere på: www.kyocera-unimerco.com
Ansøgning og kontakt
Drømmer du om at være med til at præge forretningen i en international produktionsvirksomhed, få ansvaret for økonomifunktionen og lede et stærkt team, så send dit CV med en kort beskrivelse af din motivation hurtigst muligt.