Økonomi-/regnskabsmedarbejder

fuldtid
Økonomi-/regnskabsmedarbejder
  • Power People Vestsjælland ApS
  • Bredgade 44, 4400

Power People rekrutterer på vegne af Kalundborg Havn en økonomi-/regnskabsmedarbejder

Trives du med deadlines og en stærk struktur – og vil du samtidig være en del af en digital udviklingsrejse?

Er du en dygtig, ambitiøs og erfaren økonomi-/regnskabsmedarbejder, der ønsker at videreudvikle dit talent, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil, og hvor din hverdag har fokus på økonomi, effektivitet, kvalitet og planlægning og vil du være en del af en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel og tryghed i ansættelse? - så er det netop dig vi står og mangler og rigtig gerne vil have med på holdet.

Dine arbejds- og ansvarsområder vil i samarbejde med det øvrige team blandt andet være:

  • Daglig økonomistyring og løbende regnskabsopgaver
  • Finans-, debitor og kreditorbehandling
  • Udarbejdelse af årsrapport samt løbende afrapportering til bestyrelsen
  • Afstemning og indberetning af moms, afgifter m.m.
  • Indberetning til offentlige myndigheder vedr. skibs-og godstrafik
  • Betaling og godkendelse af faktura

Du behøver nødvendigvis ikke at have erfaring med alle ovenstående områder for at komme i betragtning. Men det vigtigste er, at du er stærk inden for økonomi og regnskab og har lysten til at arbejde i bredden og i den digitale verden.

Dine personlige kompetencer

  • Du tænker i udvikling for Kalundborg Havn
  • Du er en dygtig økonomi-/regnskabsmedarbejder, som har styr på tallene
  • Du er faglig nysgerrig og opsøgende i forhold til at erhverve ny viden og kompetencer
  • Du tager ejerskab for dine arbejdsopgaver og overholder altid deadlines
  • Du arbejder selvstændigt, er detaljeorienteret og struktureret
  • Du trives med at arbejde i en virksomhed, som er i konstant udvikling
  • Du hjælper dine kollegaer, er serviceminded og hjælpsom overfor kunder
  • Du er en teamplayer, der bidrager med positivitet og er med til at sikre det gode samarbejde i afdelingen samt på tværs af organisationen.

Din baggrund:

Du har en relevant faglig baggrund inden for økonomi og regnskab og er klar til et spændende og udviklende job i en virksomhed i konstant vækst og udvikling.

 

Kom godt fra start med dit nye job hos Kalundborg Havn

For at få succes i jobbet er det vigtig, at du er erfaren og dygtig inden for økonomi og regnskab. Du er struktureret i din arbejdsform, samt har evner til at bevare overblikket i situationer, hvor der kan være mange bolde i luften samt har økonomisk flair og forståelse. Du har en positiv energi og formår at skabe et motiverende arbejdsmiljø og høj arbejdsglæde, og vil være med til at skabe resultater for virksomheden og dine kollegaer.

”Mit mål er, at vi i økonomiafdelingen skal have fokus på procesoptimering og udvikling, og sammen nå vores målsætninger som et team i en organisation, hvor der er højt til loftet med plads til personlig og faglig udvikling, siger økonomichef Claus Reinert.

Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder

Hos Kalundborg Havn tilbydes du et arbejde i en stærk og velrenommeret virksomhed i vækst med over 20 topmotiverede kollegaer. Du vil få en god og afvekslende hverdag i et uformelt og godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på den positive energi på kontoret og den frie omgangstone. Du bliver en del af en meget moderne og ambitiøs virksomhed, der er i stærk vækst og hvor man arbejder for at imødekomme ikke bare nutidens, men også fremtidens behov.

Der tilbydes en god fast løn og attraktiv pensions- samt frokostordning.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør og partner Alex Westergaard, Power People på telefon 3160 0990

Ansøgning

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt til Power People – benyt link i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist senest 30. marts 2026

Bemærk at vi behandler de indkomne ansøgninger løbende og stillingen kan derfor være besat inden udløb.

 

”Kalundborg Havn - Et stærkt knudepunkt for erhverv og søtransport.

 

Kalundborg Havn ligger i Nordvestsjælland – midt i Danmark og tæt på både det åbne hav og det sjællandske vejnet. Med kun ca. 100 km til Københavns Lufthavn og nem adgang til motorvejene er vi tættere på, end man tror.

Vi er Sjællands dybvandshavn nr. 1. med en vanddybde på 15 meter og en strategisk placering ved Storebælt tæt på den trafikerede T-rute, der forbinder Østersøen med resten af verden.

Her møder du en moderne, selvstyret erhvervshavn med fokus på driftssikkerhed, fleksibilitet og fremtidens behov. Vores overskud investerer vi målrettet i havnens infrastruktur og videre udvikling.

Vi arbejder for bæredygtig vækst – økonomisk, miljømæssigt og socialt – i tæt samarbejde med virksomheder, kommune og lokalsamfund. For os handler udvikling om at skabe solide rammer for både gods, arbejdspladser og grøn omstilling.”

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Log ind