Økonomi- og fritidskonsulent til Kultur, Fritid og Landdistrikter i Vesthimmerlands Kommune

fuldtid
Økonomi- og fritidskonsulent til Kultur, Fritid og Landdistrikter i Vesthimmerlands Kommune
  • Kultur, Fritid og Landdistrikter
  • Torvegade 15, 9670 Løgstør
Er du struktureret og serviceminded med styr på økonomi og interesse for kultur-, fritids- og landdistriktsområdet? Brænder du for at arbejde med tal, foreninger, frivillige, drifts- samt udviklingsopgaver i en politisk styret organisation? Så er du måske vores nye kollega.

Vi søger en engageret og initiativrig kollega, som skal arbejde med drift og udvikling indenfor økonomi samt understøtte afdelingens institutioner og fritidsområdet, i udgangspunktet ligeligt fordelt i tid med 50/50. Du bliver bl.a. en del af vores fritidsteam og nøgleperson i dine opgaver hvad enten samarbejdet er med institutioner, foreninger, frivillige og kolleger eller på tværs af forvaltningen – og altid med fokus på god service, samarbejde og faglig kvalitet.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Budgetopfølgning og sagsfremstillinger til politiske dagsordner
  • Understøttelse af afdelingens institutioner
  • Økonomisk styring af anlægsprojekter
  • Drifts- og udviklingsopgaver i relation til foreninger og aftenskoler
  • Kontakt og støtte til frivillige inden for fritids- og socialområdet
  • Opgaver relateret til Folkeoplysningsloven
  • Tværgående samarbejde med andre afdelinger og forvaltninger
  • Økonomi- og administrationsopgaver, herunder fritidspas, opkrævninger, betaling af fakturaer, tilskud og lokalebooking

Vi forventer, at du har:

  • En relevant uddannelse
  • Erfaring fra en politisk styret organisation
  • God til tal og økonomi
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og med blik for detaljen
  • Erfaring med foreningsliv og forståelse for det frivillige arbejde
  • En anerkendende tilgang i mødet med borgere og frivillige
  • Godt humør og lyst til at bidrage til en positiv kultur
  • Gode IT-færdigheder og nysgerrighed på digitale muligheder
  • Fleksibilitet ift. arbejdstider og opgaver
Afdelingen

Kultur, Fritid og Landdistrikter er en del af Vesthimmerlands Kommunes Sundheds- og Kulturforvaltning.
Kultur, Fritid og Landdistrikter arbejder med kultur, fritid og landdistriktsudvikling. Vi er en afdeling i udvikling, hvor borgernes behov og livskvalitet er omdrejningspunktet for vores arbejde.

Vi tilbyder
  • Et fuldtidsjob med fleksibel arbejdstid
  • En fast base i administrationsbygningen i Løgstør
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab i en afdeling, hvor vi lægger vægt på samarbejde, kvalitet og arbejdsglæde
Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overesnkomst.

Yderligere oplysninger

Samtaler forventes afholdt den 26. marts 2026.

Log ind