Vi søger pr. 1. maj 2026 eller efter aftale et nyt teammedlem til vores velfungerende respiratoriske team. Det er en fast stilling på 37 timer ugentligt.
Stillingen er med et fast rul med vagter på 12 timer i dagtimerne fra kl. 07 – 19, fordelt med max 3 vagter pr. uge. Inden ansættelsen skal du gennemføre en oplæring hos borger. Oplæringen bliver planlagt efter, hvornår du har mulighed for at deltage.
Det vil være en fordel at du er uddannet assistent og tidligere har arbejdet på respiratoriske team, men ikke en nødvendighed, da vi sørger for din oplæring hos borger, der er trachsteomeret og som har brug for hjælp til alt. Hjemmeplejen kommer 4 gange i døgnet og hjælper med forflytninger.
Du er et empatisk menneske, der kan arbejde reflekterende og selvstændigt. Du er fleksibel og vil indgå i tværfagligt samarbejde. Kørekort er en nødvendighed, da borger med jævne mellemrum skal ud af huset.
Borger er en mand på 67 år. Han er kørestolsbruger og et positivt menneske. Han kan lide sport og ture ud af huset, som giver et afbræk i hverdagen. Han bor i eget hus. Stillingen indebærer, at du skal varetage hans behov med hensyn til at holde hans luftveje frie, samt visse faste pligter så som vasketøj, rengøring, personlig pleje, varetagelse af det respiratoriske udstyr, varebestilling og andre daglige gøremål. Der er også en del timer, der kan bruges til at køre en tur ud af huset, se en film sammen med borger, tage til koncert eller en tur i biografen.
Teamet består af 5 andre kollegaer, som alle har været der i flere år.
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at ringe til Aase Sørensen tlf 6017 8601 eller til Teamleder Sisse Aggerholm Gerlach på telefon 2365 2420.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 20. marts 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper;
"Samtaler, der bygger på tillid og åbenhed, muliggør, at vi i Fællesskab viser Handlekraft og kan tage Ansvar for opgaveløsningen og for Udvikling af kerneopgaven."
Gennem de fem principper skaber ledere og medarbejdere sammen fundamentet for velfungerende og inddragende arbejdsfællesskaber til gavn for borgerne og det omgivende samfund. Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.