Nyhedsreporter til DR Bornholm

fuldtid
Nyhedsreporter til DR Bornholm
  • DANMARKS RADIO DR Bornholm
  • Åkirkebyvej 52, 3700 Bornholm
Mange af tidens store dagsordener er nærværende på Bornholm. Energiø Bornholm er Danmarkshistoriens største energiprojekt med store omvæltninger for Bornholm. Vores russiske nabo mod øst har sat gang i en omfattende oprustning med fx Bornholms Regiment. Turismen vokser til både glæde og gene for bornholmerne samt med et muligt fremtidsperspektiv om mindre klimabelastende færger.

DR Nyheder vil spejle hele Danmark og være danskernes foretrukne nyhedsanker. Vi er til stede i hele Danmark. Det er en central opgave for DR Bornholm at gribe de store regionale dagsordener og begivenheder og præsentere dem for hele landet på DR’s nyhedsplatforme som dr.dk, TVA og Radioavisen – udover at vi dagligt sender syv timers regionalradio på P4. Som nyhedsreporter har du et skarpt blik for de historier fra Bornholm, som er relevante og vedkommende for alle danskere.

Om jobbet

DR Nyheders ni distrikter er sammen ansvarlige for DR Nyheders indlandsdækning. Her er Bornholm betydningsfuld ikke mindst i kraft af øens beliggenhed og særegenhed.

Du finder og udfolder de stærkeste bornholmske historier med et lokalt og konkret udgangspunkt: Dét bornholmerne taler om. Dér hvor folk har meget på spil. Den nære regionale vinkel på dagens store nyhedshistorie. Det kan både meget dagsaktuelle sager og historier, som vi selv planlægger at sætte på dagsordenen.

Du kan rykke ud med det samme, hvis Bornholm fx bliver ramt af et strømnedbrud. Du har øje for den nære eller lidt skæve historie blandt bornholmerne, som danskerne vil elske på DR’s platforme blandt de mange andre nyheder fra nær og fjern. Gerne med fokus på visuel formidling. Vi arbejder målrettet på at bruge mobilen til både at kunne sende live i TVA og lave optagelser til fx videoer og reels på dr.dk.

Du kommer også til at arbejde i dybden med research på historier, som vi selv planlægger til at udkomme med et større tryk på alle DR’s nyhedsplatforme. Her vil du ofte arbejde sammen med en kollega og selvfølgelig i tæt samspil med en af vores dygtige redaktører.

Der er tale om et vikariat resten af 2026.

Din profil

  • Du er uddannet journalist, velorienteret og har erfaring med nyhedsjournalistik
  • Du kan arbejde selvstændigt med dine egne ideer og se potentiale i både det store og nære
  • Det er en fordel med erfaring fra flere platforme eller mod på at lære nyt - især visuel formidling på digitale platforme
  • Du kan arbejde under omskiftelige forhold, når nyhedsdagsordenen kræver det af dig
  • Du har høj energi og spreder god stemning blandt kollegerne
Vi tilbyder

  • En arbejdsplads hvor vi interesserer os for hinanden
  • Høje ambitioner for din journalistik, udvikling og trivsel
  • At kunne bo og arbejde i en spændende landsdel i rivende udvikling
  • Mulighed for at din historie sætter dagsordenen i hele landet på DR Nyheders platforme
Lidt om os
Vi er en redaktion med omkring 20 medarbejdere, som producerer bornholmske nyheder og historier til hele landet. Regionalt sender vi på hverdage syv timers direkte radio til bornholmerne på P4. Vi har samtidig et tæt samarbejde med DR Nyheders øvrige redaktioner. Det er vigtigt for os at komme ud og se vores kilder i øjnene, og vi sætter en ære i at lave historier fra hele øen - til hele landet.


Kontakt
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Hvis du vil høre mere om stillingen, så kontakt redaktionschef Thomas Kofoed på tkp@dr.dk eller 61306695. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og cv. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”søg stillingen” i højre side.

Ansøgningsfristen er den 6. marts 2026 kl. 12. Vi forventer at holde samtaler i uge 11 i Rønne.

Log ind