Ny oprettet stilling - Udskrivelsessygeplejerske

fuldtid
Ny oprettet stilling - Udskrivelsessygeplejerske
  • Region Sjælland
  • Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Udskrivelsessygeplejerske til Lungemedicinsk sengeafsnit– Medicinsk Afdeling, SUH Nykøbing

Vil du være med til at sikre trygge, sammenhængende og effektive udskrivelsesforløb for patienter med lungesygdomme – og samtidig være med til at forme en helt ny funktion?

Vi opretter en ny stilling som udskrivelsessygeplejerske i Lungemedicinsk sengeafsnit, og søger en engageret sygeplejerske, der brænder for koordinering, overblik og gode patientforløb på tværs af sektorer.

Lungeenheden består af sengeafsnit, ambulatorium og dagafsnit og rummer ca. 50 engagerede medarbejdere.

Sengeafsnittet er normeret til 26 senge og varetager pleje og behandling af patienter med lungemedicinske sygdomme som KOL, lungecancer, pneumoni og astma – herunder patienter i NIV- og highflow-behandling.

Derudover modtager vi patienter med komplekse medicinske problemstillinger, hvilket stiller høje krav til koordinering, prioritering og tværfagligt samarbejde.

Arbejdet i afsnittet er kendetegnet ved tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, læger, terapeuter og diætister, bl.a. gennem daglige tavlemøder med fokus på planlægning og patientflow.

Vi sætter fagligheden i fokus samt sammenhængende patientforløb for vores kronisk syge og skrøbelige patienter, herunder en god og veltilrettelagt udskrivelse.

Om stillingen

Stillingen som udskrivelsessygeplejerske er nyoprettet. Du får derfor en unik mulighed for at være med til at udvikle og præge funktionens indhold og arbejdsgange i tæt samarbejde med ledelse og kolleger.

Din funktion vil primært være at skabe overblik og sikre gode udskrivelser – samtidig med, at du bidrager til det samlede flow i afsnittet.

Dine opgaver

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Facilitere de tværfaglige tavlemøder
  • Være primærkoordinator på de komplekse udskrivelsesforløb i afsnittet
  • Udarbejde og følge op på plejeforløbsplaner jvf samarbejdsaftaler.
  • Medvirke til sammenhængende patientforløb og skabe flow i afsnittet
  • Samarbejde med kommuner, primærsektor og interne samarbejdspartnere
  • Understøtte gode sektorovergange
  • Tæt samarbejde med den tværgående udskrivelseskoordinator
  • Der vil i hverdagene kunne forventes, deltagelse i kliniks praksis efter behov.

Dine kvalifikationer

Faglige kvalifikationer

  • Autoriseret sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra medicinsk speciale eller lungemedicin
  • Erfaring med eller interesse for udskrivelsesforløb og koordinering
  • Erfaring fra primærsektor er en fordel
  • Evne til at arbejde struktureret og skabe overblik i komplekse patientforløb

Personlige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner
  • Er struktureret og god til at prioritere
  • Trives i en dynamisk hverdag med mange kontaktflader
  • Er initiativrig og udviklingsorienteret
  • Har mod på at være med til at opbygge en ny funktion
  • Er engageret i at skabe “de gode udskrivelser”

Vi tilbyder

  • En ny og spændende funktion, som du er med til at forme
  • Et tværfagligt miljø med høj faglighed
  • Engagerede kolleger og et godt arbejdsmiljø
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Grundig introduktion og on-boarding
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, relationer og samarbejde

Hvorfor søge stillingen?

Her får du mulighed for at blive nøgleperson i udviklingen af fremtidens udskrivelser i Lungemedicinskenhed – med indflydelse på både patientforløb, samarbejde og arbejdsgange.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt, med weekendvagt hver 4. weekend samt helligdagsvagter i plejegruppen.

Du er velkommen til at kontakte os eller komme forbi, hvis du vil høre mere om stillingen.


Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Log ind