Kan du lide at servicere med høj kvalitet og et stort smil? Så læs videre nedenfor!
På vegne af vores kunde NV Teknik & Industri søger Career | a JKS Company en elektriker. Vi leder efter en ny elektriker til et allerede erfarent og engageret team af teknikere.
Du vil blive tilknyttet en fast og stor industrikunde i Holbæk, hvor vi har eget kontor, værksted og øvrige personalefaciliteter.
Dine opgaver bliver blandt andet:
Udføre service og vedligeholdelsesopgaver, samt reparationer på produktionsudstyr
Udføre service og vedligehold på bygninger
Installationsopgaver så som opsætning af alm. Elinstallation og tilslutning af nye maskiner
Fejlsøgning på procesudstyr
Vi går ud fra, at du er i besiddelse af nogle af disse kvalifikationer:
Er uddannet elektriker, automatiktekniker eller lignende
Kendskab til service og vedligehold af produktionsmaskiner eller procesanlæg
Du nyder selvstændigt arbejde
Tryg ved brug af IT og engelsk
Vi ser frem til, at du medbringer:
Din teamplayer spirit, som vil hjælpe både kunder og kollegaer med hverdagens udfordringer
Mod til at udføre andre tekniske opgaver end du måske tidligere har gjort
Godt humør og stor nysgerrighed
Stillingen er på 37 timer, og du skal være fleksibel på arbejdstid, da bemandingen består af to skift, som kører i turnus, og der vil derfor forekomme aftenarbejde.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Ansøgning og kontakt:
Career varetager rekrutteringsprocessen for NV Teknik og Industri. Er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende ansøgning samt CV via knappen ”søg stillingen”. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send os allerede din ansøgning i dag. Stillingsopslaget tages ned igen, når rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefkonsulent, Jan Hoffmann, på tlf. 3085 1325.
Grundet persondataforordningen modtager vi ikke ansøgning og CV på mail.