NK Care / BPA Service søger handicaphjælper til ung mand

fuldtid
NK Care / BPA Service søger handicaphjælper til ung mand
  • NK-Care ApS
  • Aalborg, 9230 Svenstrup J

Vi søger en handicaphjælper til ung mand med muskelsvind.

Han har skrevet følgende om sig selv, om jobbet og hvilken type person han søger :


Lidt om mig


Jeg er en livsglad og snakkesalig mand på 30 år, bosat i Svenstrup J. Jeg har muskelsvind og sidder i el-kørestol, hvilket betyder, at jeg har brug for hjælp til alt det daglige, lige fra at få tøj på, komme over i min el-kørestol/toiletstol, bad, hjælp til at spise og hverdagens gøremål, blandt andet rengøring og andre praktiske ting.

Mine interesser spænder bredt – jeg elsker film, brætspil, biografture, koncerter. Jeg går til powerchair football 2 gange om ugen og tager til stævne cirka 1 gang om måneden, fra august til maj og det er rundt om i landet. Det betyder at jeg skal overnatte og ligeledes skal min hjælper. Lige nu bor jeg sammen med min mor og min gamle kat, som hedder monster.

Jeg ser frem til at møde dig og finde ud af, om vi er et godt match.


Om jobbet

Som min hjælper vil dine opgaver bl.a. være:
 Hjælp med personlig pleje og forflytninger med lift, blandt andet loftliften i mit hjem og gulvlift på ture ud, som fx. stævne og ferier, eller til powerchair football.
 Madlavning og husholdningsopgaver som rengøring og tøjvask
 Ledsagelse til aktiviteter, koncerter, biografture m.m.
 Kørsel i min bil – derfor er gyldigt kørekort nødvendigt
 Hjælp om natten, hvor jeg har behov for at blive vendt
 Anvende Bi-pap apperat som jeg bruger når jeg sover.

God hygiejne er vigtig i jobbet pga. min sygdom, og du skal kunne vågne, når der er behov for hjælp om natten.

Der vil naturligvis være grundig oplæring i alle arbejdsopgaver og rutiner, så du skal ikke være bekymret for, om du har erfaring med lignende arbejde – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og være en del af min hverdag.

Jeg tager som regel på bilferie 1-2 gange om året og deltager også i koncerter, så det er en fordel, hvis du er tryg ved at rejse og køre længere ture.


Vagter og arbejdstid

Arbejdet består af 24-timers vagter (fra kl. 10.00 til 10.00 dagen efter) fordelt på hverdage, weekender og helligdage.

Der er typisk 5-6 vagter om måneden, svarende til ca. 30-36 timer om ugen – med mulighed for ekstra timer ved sygdom eller ferie i teamet.

Det er vigtigt, at du er indstillet på en længerevarende stilling på 3-5 år eller længere.


Jeg søger dig, der…

 Er i alderen ca. 25–50 år
 Har gyldigt kørekort og er tryg ved at køre en større bil
 Har let ved at vågne om natten og kan yde rolig og omsorgsfuld hjælp
 Ikke ryger
 Er fleksibel og kan træde til ved sygdom
 Har lyst til et tæt og tillidsfuldt samarbejde
 Har god situationsfornemmelse og er praktisk anlagt
 Er lærenem og kan lide at lave mad
 Har et lyst og positivt sind

Afholdelse af samtaler sker løbende, men der er som udgangspunkt en fuldtidsstilling ledig, med opstart fra 23. marts.

Lyder det som noget for dig? Så hører jeg meget gerne fra dig! Send venligst en skriftlig ansøgning med billede.

Log ind