Er du vores nye kontorelev på NEG - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser?
Kunne du tænke dig en alsidig kontoruddannelse med en bred vifte af administrative opgaver og mulighed for faglige udfordringer og personlig udvikling?
Pr. 1. september 2026 søger vi en kontorelev til den 2-årige kontoruddannelse i offentlig administration.
Om stillingen
Som kontorelev hos NEG, får du en grundig allround kontoruddannelse.
I din elevtid kommer du blandt andet til at sidde i flere af vores elevadministrationer, hvor du kommer til at arbejde med administration af både erhvervs- og gymnasieuddannelser, herunder også onlineuddannelser.
I hver afdeling kommer du til at arbejde du med en bred vifte af administrative opgaver inden for elev- og studieadministration.
Ud over administrative opgaver skal du også have mod på at betjene telefoner og have kontakt med vores undervisere, elever og forældre.
Desuden vil du komme til at være i vores løn-og personaleafdeling, økonomiafdeling samt sidde i skolens reception og hovedtelefonomstilling.
Du skal dermed være indstillet på at arbejde på flere af skolens afdelinger- og adresser i løbet af elevtiden, og på at indgå i pasningen af skolens reception og telefonomstilling i frokostpauser og fastlagte ferieperioder. Herunder vil der også være forskellige praktiske serviceopgaver.
Elevstillingen veksler mellem konkrete opgaver på skolen og skoleophold på Roskilde Handelsskole.
Vores forventninger til dig er, at:
- Du har generelle IT-færdigheder på brugerniveau
- Du kan formulere dig skriftligt og mundtligt, og har en vis interesse i/flair for tal
- Du har gode samarbejdsevner og gå-på-mod
- Du er ikke bange for at tale i telefon eller sidde i en travl reception med mange henvendelser
- Du er mødestabil, ansvarsbevidst og engageret
- Du er fleksibel ift. ad-hoc opgaver
- Du kan lide at have mange mennesker omkring dig og samarbejde med forskellige fagpersoner
- Du tager medansvar for egen uddannelse.
For at blive elev hos os skal du have bestået én af følgende uddannelser inden opstart:
- Du har afsluttet det merkantile studieår
- Du har en hhx-studentereksamen
- Du har en stx- eller htx-studentereksamen, suppleret med EUS
Du skal vedhæfte en realkompetencevurdering (RKV) til din ansøgning, hvis du er over 25 år.
Vi tilbyder:
Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger, og en arbejdsplads med gode forhold i et uformelt miljø.
Løn og ansættelsesforhold
Du ansættes på fuld tid efter OAO-fællesoverenskomsten og gældende organisationsaftale.
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge – vi ser forskelligheder som et stort plus.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest 17.04.2026
Samtaler
Jobsamtaler forventes afholdt den 12.05.26
Arbejdsplads
NEG - Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Absalonsvej 20
4300 Holbæk
Hør mere om jobbet hos:
Koordinator og elevansvarlig
Jacqueline Arildsen
Mail: jar@neg.dk eller tlf.: 7229 0258
Søg jobbet
Upload ansøgning og CV på dette ansøgningslink: https://apps.hrmeasy.dk/NEG/hrmeasy_recruit_neg.nsf/Jobapply?openform&parentid=26E0440FA2EF521EC1258DC6003B1AEB
Du kan læse mere om skolen, Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser - NEG - og vores afdelinger på www.neg.dk – vi er Nordvestsjællands største uddannelsesinstitution.