I Silkeborg Kommune er naturen prioriteret højt. Vi har meget af den og vi vil gerne passe godt på den. Til det mangler vi lige nu ekstra kræfter.
Natur-, miljø- og klimasektionen søger derfor en ny kollega til naturteamet, til at bidrage med sagsbehandling inden for naturbeskyttelseslovens områder. Så vil du bruge din faglighed og energi på at beskytte naturen og de mange sjældne arter i Silkeborg Kommune og kan du lide at kommunikere med borgere, lodsejere og interne og eksterne samarbejdspartnere, så er det dig vi har brug for.
Om stillingen
Ansættelsen er en fast stilling på 37 timer. Du kommer til at arbejde i Team Natur, som består af 10 medarbejdere. Stillingen ønskes besat 1. juni 2026 eller hurtigst muligt.
Naturteamet varetager kommunens opgaver med naturbeskyttelse, udmøntning af Silkeborg kommunes biodiversitetspolitik, naturpleje, Natura 2000-handleplaner, naturgenopretningsprojekter, projekter ifm. Grøn Trepart, fredninger og Silkeborg kommunes skove. Derudover sikrer vi Silkeborg Kommunes natur og sjældne arter gennem sagsbehandling efter naturbeskyttelsesloven og i kommunens arealplanlægning.
Du kommer især til at skulle hjælpe os med at løfte arbejdsopgaverne indenfor sagsbehandling på naturområdet, herunder afgørelser efter naturbeskyttelsesloven og screening af planer og projekter for påvirkninger af natur og bilag IV-arter. I forbindelse med opgaverne vil du ofte skulle besigtige de pågældende arealer. Derudover vil du komme til at deltage i de årlige sommertilsyn af de beskyttede naturområder i kommunen samt bidrage til teamets øvrige opgaver.
Forventninger
Vi søger en naturmedarbejder med en relevant faglig uddannelse som f.eks. biolog, naturforvalter, agrobiolog, skov- og landskabsingeniør eller lign. Gerne med erfaring med sagsbehandling. Du skal indgå i og bidrage til vores teambaserede organisation og du skal have lyst til at arbejde på en politisk ledet arbejdsplads.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder:
Arbejdspladsen
I Natur-, Miljø- og Klimasektionen er vi ca. 65 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer der dækker hele natur- og miljøområdet. Vi er organiserede i 3 fagområder herunder 10 faglige teams/sekretariater med en selvstændig opgaveløsning. Team natur hører under fagområdet Vand og Natur. Sektionen har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet, som udover teamets opgaver omfatter opgaver inden for søer og vandløb, miljøbeskyttelse, natur, grundvand, varmeforsyning, affald, klima og landbrug.
Sektionen er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, som også omfatter sektionerne Plan, Vej og Trafik samt Byg og Informatik. Vi arbejder projektorienteret med de opgaver, vi løser på tværs af afdelingen.
I Teknik- og Miljøafdelingen er organisationsformen teambaseret. Mange beslutninger træffes i teamet, og den daglige sparring foregår som udgangspunkt også i teamet. Det er derfor væsentligt, at du trives ved denne organisationsform, og at du aktivt deltager i processerne i teamet, såvel de faglige som de sociale.
Yderligere information
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Leder for Vand og Natur Mathias Utoft Jørgensen Henneberg, tlf.: 23 84 87 61 eller Biolog Ane Østergaard tlf.: 8970 1332
Ansøgningsfrist søndag den 5. april 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 17. april 2026.
Tiltrædelse 1. juni 2026 eller efter aftale.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på ANSØG. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Læs mere om os på www.silkeborg.dk