Natur- og Idrætspædagogmedhjælper, vuggestue

fuldtid
Natur- og Idrætspædagogmedhjælper, vuggestue
  • Løvspring
  • Vinkelvej 32, 8800 Viborg

1 pædagogmedhjælper til vuggestuen med en varm favn og positiv livsenergi til samværet med børn:

Om Løvspring

Løvspring er en privat natur- og idrætsinstitution, beliggende midt i skønne omgivelser med adgang til både skov og fantastiske udelivsmuligheder. Vi rummer både vuggestue og børnehave, som er fysisk adskilt – forbundet af en lille sti.

Vuggestuen er 42 børn i aldersopdelte grupper. Hverdagen er struktureret med en aktiv ugestruktur bestående af:
Skovdage, haldage, hjemmedage, svømmehalsdage og tværsdage.

I Løvspring arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan med afsæt i natur og idræt. Den anerkendende tilgang gennemsyrer vores arbejde med både børn, forældre og hinanden – med Marte Meo som pædagogisk grundfundament.

Vi samarbejder med Viborg Idrætshøjskole og har adgang til deres faciliteter:
Shelterplads, svømmehal, idrætshaller, klatrevæg, atletikstadion, køkkenpersonalet og endda fitness til personalet.

Stillingen

Vi søger en pædagogmedhjælper til vuggestuen i en fast stilling på 34/37 timer ugentligt.
Start: 1. maj 2026 eller før

Vi tilbyder

  • En god normering og tid til kerneopgaven

  • En hverdag med højt pædagogisk niveau, sparring og refleksion

  • Højere løntrin end i kommunale tilbud

  • Ø-tid, der sikrer balance i dine arbejdsopgaver

  • Natur og omgivelser, der understøtter pædagogik og udvikling

  • Anerkendende arbejdskultur og stærkt kollegaskab

  • Mulighed for kompetenceudvikling, kurser og efteruddannelse

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring eller kendskab til børn i alderen 0-3 år

  • Har (eller vil tilegne dig) viden om natur- og idrætspædagogik

  • Er fagligt reflekterende og har lyst til at udvikle din praksis

  • Er ansvarsbevidst, engageret og en aktiv medspiller i teamet

  • Vild med udeliv – i al slags vejr

  • Kommunikerer tydeligt, positivt og anerkendende

  • Kan navigere i en hverdag med en aktiv ugestruktur (skov, hal, svøm m.m.)

  • Har blik for demokrati, medbestemmelse og ligevær

Er du den rette?

Du er en pædagogmedhjælper med energi og kreativitet, som brænder for børns trivsel og udvikling – og som forstår betydningen af trygge, nære relationer og et godt samarbejde med forældre.

Vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af Løvspringteamet!

Praktisk information

Ansøgningsfrist: Fredag d. 27. marts 2026 kl. 12.00
Send ansøgning til: info@loevspring.dk

Ansættelsessamtaler afholdes: Tirsdag d. 31. marts fra kl. 11.45
Samtalen vil være rolig og dialogbaseret. Vær gerne nysgerrig på Løvspring.

Ansættelsesudvalget består af:
En gruppepædagog, en pædagogmedhjælper (TR), en stedfortræder, et bestyrelsesmedlem og en leder.

Vi har overenskomst med DLO/FOA.

Vil du vide mere?

Læs om os på:
🌿 www.loevspring.dk
📸 Instagram – loevspring_moments

Log ind