Vores mangeårige nattevagt har valgt at gå på pension, og derfor søger vi en ny kollega til vores nattevagtsteam med opstart den 1. april 2026.
Nattevagtsteamet består af i alt fire medarbejdere, som arbejder i rul 2 og 2. Det betyder, at der altid er 2 vågne nattevagter på arbejde.
Vi forestiller os, at du har erfaring med natarbejde på et bosted eller lignende institution. Vi forventer, at du har en god indlevelsesevne til vores beboergruppe samt evnen til at skabe tryghed og omsorg. De fleste beboere sover om natten, men der vil være enkelte plejeopgaver, praktiske opgaver samt faste tilsyn i løbet af natten.
Arbejdstiden ligger pt. i tidsrummet kl. 22:30 til 07:00 eller kl. 23:45 til 07:15 i ulige uger. Der arbejdes i 7/7-ordning, hvor vi arbejder syv nattevagter og derefter har syv sammenhængende fridage. For en nattevagt svarer ansættelsestiden til 33 timer om ugen.
Om Ahornparken og Gribskov Bo- og StøttecenterAhornparken er en del af Gribskov Bo- og Støttecenter. Vi er et døgndækket botilbud for borgere med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Der bor 29 borgere i alderen 30 til 70 år, fordelt på tre botilbudsteams.
Gribskov Bo- og Støttecenter omfatter desuden døgntilbuddet Haragergaard, et § 105-bofællesskab med 11 borgere i Nygade i Helsinge, samt Udsigten, et § 107-tilbud i Græsted med fire yngre borgere inden for autismespektrumforstyrrelser.
Du kan læse mere om os på
www.ahornparken.dkDet praktiskeDu er meget velkommen til at ringe til vores virksomhedsleder Kirsten Poulsen på telefon 72 49 67 22 og få en snak. Hvis du ikke lige kommer igennem, så send en sms, og du vil blive ringet op.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.
Ansøgningsfrist og samtalerVi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og andre relevante dokumenter senest den 15. februar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 8.
Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.
Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.
Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · FleksibilitetAlle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.