Nattevagt, gerne SSA, SSH eller pædagog, søges til Bifrost

fuldtid
Nattevagt, gerne SSA, SSH eller pædagog, søges til Bifrost
  • Bifrost
  • Overbyparken 30A, 7080 Børkop
Bifrost er et tilbud til børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt autismespektrumforstyrrelser. Med udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og behov arbejder vi med individuelt tilrettelagte indsatser, der understøtter barnets udvikling og trivsel.

Bifrost består af afdelingerne Kilden, Bygden og Gården.

Om Kilden
Kilden er en afdeling i Bifrost, der huser både børn i støtteophold og bobørn med forskellige diagnoser, hvoraf de fleste har multiple handicap.
Afdelingen er beliggende på H.O. Wildenskovej 5, Brejning, Børkop.

På Kilden arbejder vi i faste rammer med høj grad af struktur og forudsigelighed, og der arbejdes både sundheds- og socialpædagogisk med hvert enkelt barn.

Om stillingen
Som nattevagt på Kilden har du ansvar for at understøtte børnenes trivsel, tryghed og behov i nattetimerne. Du arbejder selvstændigt inden for tydelige rammer og indgår samtidig i et tæt samarbejde med øvrige nattevagter og det øvrige personale.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
  • Tilsyn og støtte til børn i løbet af natten
  • Varetagelse af sundheds- og pædagogfaglige opgaver
  • Dokumentation af den faglige indsats i henhold til gældende krav
  • Medvirken til en rolig og struktureret overgang fra nat til morgen
Stillingen kræver overblik, ansvarlighed og evne til at arbejde systematisk i et miljø med komplekse behov.

Vi ønsker:
  • At du er fagligt ambitiøs og ønsker at bidrage til de bedst mulige udviklingsbetingelser for børn og unge med handicap
  • At du kan kommunikere og formidle faglige forhold klart og forståeligt
  • At du kan agere i krydsfeltet mellem det sundhedsfaglige og det pædagogiske
  • At du har relevant sundhedsfaglig og/eller pædagogisk erfaring
  • At du er nysgerrig, udviklingsparat og bidrager konstruktivt til opgaveløsningen
  • At du kan se dig selv i en organisation i løbende faglig udvikling
  • At du kan tiltræde 1. juni 2026

Vi forventer af dig:
  • Erfaring fra handicap- og døgnområdet
  • At du er skriftligt stærk og har kendskab til dokumentationskrav og -metoder, fx Fælles Sprog III
  • At du arbejder struktureret, målrettet og kan træffe faglige beslutninger
  • At du kan arbejde selvstændigt med indsatsområder inden for givne rammer
  • At du er fleksibel, fysisk og psykisk robust
  • At du kan arbejde hver 2. weekend

Vi tilbyder:
  • Et meningsfuldt og afvekslende job i en organisation med fokus på faglig kvalitet
  • Løbende opkvalificering gennem interne kurser.
  • En arbejdsplads med vægt på samarbejde, faglig sparring og ordentlighed
  • At blive en del af en anerkendt organisation, hvor den enkelte medarbejder har betydning
    • I Vejle Kommune kalder vi det “ansat med vilje”

Ansættelsesvilkår
Ansættelsesdato: 1. juni 2026
Ansættelsessted: på H.O. Wildenskovej 5, Brejning, Børkop.
Timeantal: op til 37 timer ugentligt
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest d. 26.4.2026
Vi afholder samtaler løbende.


Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • Afdelingsleder Lisbeth Hess, mail: liohe@vejle.dk, tlf. 29 38 05 99
  • Afdelingsleder Anne Mette Lynge, mail: amlla@vejle.dk, tlf. 51 54 78 45
Læs mere om os på: https://bifrost.vejle.dk/

Attester
Vi indhenter børne- og straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

 

Log ind