Natchauffør hos Auto Logik
Vi har i dag 160 dygtige chauffører, der hver dag leverer hundredevis af fabriksnye og brugte biler ud til vores kunder i hele landet. Er du typen, der trives bedst, når vejene er stille og lyset er dæmpet, så har vi den perfekte mulighed for dig i vores natchauffør-team.
Om stillingen
Du er ansvarlig for at transportere biler ud til vores kunder i hele landet, og du planlægger selv dine ruter og læs på optimal vis ud fra de tildelte ture. Du kører ud fra Ringsted eller Vamdrup og kommer hjem hver dag.
Om dig
Det er ikke et krav, at du har erfaring med autotransport - vi hjælper med en grundig oplæring. Vi foretrækker dog, at du har min. 2-3 års erfaring med distributionskørsel med stor lastbil, da det er krævende og udfordrende i sig selv at lære at læsse en autotransporter. Du har C/E-kørekort, førerkort og EU-bevis, og du er udstyret med et smil på læben. Hvis du samtidig er kvalitets- og ansvarsbevidst og sætter en ære i at yde en fantastisk service, så er det helt perfekt!
Vi tilbyder
Du får en masse hjælpsomme kolleger, hvoraf mange har høj anciennitet i firmaet. Der er en høj grad af frihed og masser af udfordringer. Hvis du ovenikøbet er typen, der er lidt tosset med biler, så er vi den helt rigtige arbejdsplads:) Vi værdsætter desuden mangfoldighed og fællesskab på kryds og tværs, og vi mødes jævnligt til festlige lejligheder.
Som natchauffør møder man fra søndag til torsdag, og arbejder normalt i tidsrummet 18:00-04:00.
Vi tilbyder god løn med pension, særlig opsparing samt et tillæg, der ligger ud over den overenskomstmæssige løn (3F/ATL-overenskomsten). Vi udstyrer dig med en flot arbejdstøjspakke og betaler en sundhedsforsikring efter 3 måneders ansættelse.
Du er også meget velkommen til af kontakte vores afdelingschef for chauffører, Kenneth Kendra på 81402344 eller kdk@autologik.dk
Hvis du er interesseret i at komme med på Danmarks stærkeste team inden for autotransport, så send dit CV via linket her i opslaget. Ønsker du at medsende en kort ansøgning, er du naturligvis også velkommen til det.
Vi glæder os til at høre fra dig :)