Musikskolen, Greve Kultur-Base søger korlærer

deltid
Musikskolen, Greve Kultur-Base søger korlærer
  • Greve Kultur-Base
  • Dønnergårds allé 24, 2670 Greve
Musikskolen, Greve Kultur-Base søger korlærer

Brænder du for at arbejde med korsang, fællesskab og musikalsk udvikling for alle aldersgrupper? så er det dig vi mangler!

Vi søger en engageret korlærer til vores kor, som er et af de største områder på Musikskolen, Greve Kulturbase. Vi har børnekor ude på de fleste af kommunes folkeskoler, samt et stort junior- og ungdomskor som begge øver på musikskolen.
Hver uge går cirka 130 børn og unge hos os fordelt på vores mange forskellige kor og derudover har vi også demenskor på flere plejecentre samt et KOL-kor.
Vores børne-, Junior-, og Ungdomskor spiller en stor rolle i musikskolens mange koncerter. Ungdomskoret er desuden afsted på øveweekend en gang om året og planlægger en rejse i efteråret 2026.
På de fleste kor, prioriterer vi at der er 2 korledere på, så der er mulighed for at arbejde i dybden både musikalsk og socialt. Du vil derfor skulle arbejde sammen med dine øvrige kollegaer i Greve Kultur-Base, både i forhold til sparring om vores kor men også i forhold til planlægning af forskellige aktiviteter og samarbejder på tværs af musikskolen.

Vi ønsker os en korleder, med en relevant musikfaglig baggrund (om du er Am´er, Mi`er eller noget helt tredje er ikke så vigtigt for os)
Du skal være med til at skabe den røde tråd i vores kor. Derfor skal du både kunne stå i spidsen for at rekruttere de yngste børn, som skal have en sjov og legende indgang til korlivet og du skal også kunne inspirere ungdomskoret med fede arrangementer der får dem til at brænde igennem på scenen når de optræder bl.a. til vores store nytårsshow i Portalen.

Om os: Musikskolen er beliggende centralt i Greve Kommune tæt på S-tog og bus og det er her fleste af musikskolens aktiviteter foregår. Musikskolen er en del af Greve Kultur-Base, som udover Musikskolen, også indeholder Ungdomsskole, Billedskole, Performanceskole samt kommunens fem fritids- og ungdomsklubber.
Musikskolen har ca. 450 elever fordelt på 25 dygtige og engagerede lærere.

Stillingen er på 21 timer og der er ansøgningsfrist d. 7. april og vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 17. april i tidsrummet 9.30-15.30.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse 1. august 2026

For spørgsmål til stillingen, kontakt musikskolens ledelse:
Faglig leder, Stine Kobbersmed, tlf. 2040 3326 stkob@greve.dk
Administrativ, Gine Nielsen, tlf. 2478 8502 genl@greve.dk

Log ind