Vil du være en del af et stærkt fællesskab, hvor elevernes trivsel og udvikling er i centrum, og hvor humor og samarbejde præger hverdagen? Så er det måske dig, vi leder efter.
Afdeling Alkjær: ca. 300 elever fra 0. til 6. klasse, herunder modtagelsesklasser for både indskoling og mellemtrin. Afdelingen har to spor, A og B, på alle årgange.
Vi søger en musikglad person med faglige kompetencer i musik, som kan hjælpe med undervisningen i musik på to årgange i ca. 6 timer pr. uge resten af dette skoleår og muligvis også i det kommende skoleår. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt.
Sammen med skolens øvrige musiklærere vil du være med til at skabe fællesskab gennem skolens musikliv.
Dine arbejdsopgaver:
• Undervisning i musik på to årgange – henholdsvis i indskolingen og på mellemtrinnet – med engagerede og glade elever.
• Undervisning i samarbejde med klassernes faste lærere.
• Primært undervisning om fredagen, alternativt en anden ugedag.
Vi ønsker, at du:
• Styrker elevernes musikalske færdigheder gennem sang, spil og bevægelse
• Fremmer elevernes deltagelse i musikalske fællesskaber, herunder skolens fællessamlinger, hvor alle elever synger sammen
Vi kan tilbyde dig:
• Et uformelt og støttende arbejdsmiljø med plads til humor og fællesskab
• Kollegial sparring og positiv feedback som en naturlig del af kulturen
• En arbejdsplads, hvor faglig stolthed og dedikation går hånd i hånd med trivsel
Kan du se dig selv hos os?
Så glæder vi os til at høre fra dig.
Kontakt:
Har du spørgsmål eller ønsker at se skolen (musiklokalet), er du velkommen til at kontakte
• Viceskoleleder Lilian Mejdal Skov, tlf. 20 70 03 16
• Afdelingsleder Marianne Østergård Mortensen, tlf. 61 66 06 45
Ansøgning:
• Ansøgningsfrist onsdag d. 11. marts 2026
• Ansættelsessamtaler fredag d. 13. marts 2026.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.