Montagemedarbejder med flair for maskiner og Elektriker til maskinopbygning til Agrometer A/S

fuldtid
Montagemedarbejder med flair for maskiner og Elektriker til maskinopbygning til Agrometer A/S
  • Agrometer A/S
  • Fælledvej 10, 7200 Grindsted

Agrometer A/S har i øjeblikket følgende ledige stillinger:


Montagemedarbejder med flair for maskiner og godt teamwork

Er du skarp på mekanik og hydraulik? Trives du bedst med olie på fingrene, ansvar på skuldrene og gode kolleger omkring dig? Så læs med her.

Hos Agrometer bygger vi avancerede og klimaeffektive maskiner til landbruget – og vi mangler et ekstra sæt hænder til at få dem helt i mål.


Dine opgaver

Du kommer til at arbejde med montage og opbygning af vores selvkørende maskiner – primært helt nye maskiner, men indimellem også en brugt maskine, der skal have nyt liv.

Du kan bl.a. forvente at arbejde med:

  • Opbygning af selvkørende maskiner

  • Montering af hydraulik og mekanik

  • Lettere el-opgaver som lys, GPS og CAN-bus komponenter

  • Test og fejlfinding


Hvem er du?

Du er gerne faglært landbrugsmaskinmekaniker, men som mekaniker el. lignende kan du med den rette baggrund også sagtens være en god kandidat!

Du passer godt ind hos os, hvis du:

  • Arbejder selvstændigt og grundigt

  • Har hænderne godt skruet på og går op i dit håndværk

  • Har kendskab til el og hydraulik (et ekstra plus, hvis du kan læse el-diagrammer)

  • Har en god portion ansvarsfølelse og ikke er bleg for at give et ekstra nap med, når der er travlt

  • Kendskab til engelsk

  • Og så er det selvfølgelig et plus, hvis du har humor og et glimt i øjet


Hvad tilbyder vi dig?

Et job hvor du får lov til at arbejde med noget af det mest spændende inden for klimaeffektiv teknologi til landbruget. Vi har korte beslutningsveje, et stærkt fællesskab og en uformel kultur, hvor vi både kan tage fat – og grine undervejs.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer

  • Pension og gode personalegoder

  • En arbejdsplads hvor kvalitet, ansvarlighed og sammenhold går hånd i hånd

  • Der kan på sigt være mulighed for at blive en del af vores udviklingsteam, hvis du har lyst og evner til det


Praktisk info

Tiltrædelse: Snarest efter aftale – vi venter dog gerne på den rette

Ansøgning og spørgsmål: Ring til teamleder Jesper Gier på 20 52 37 48 eller værkfører Leif Lykkehaab på 40 38 61 57, eller send dit CV og ansøgning til job@agrometer.dk

(skriv "Montage" i emnelinjen)

Samtaler holdes løbende – vi glæder os til snart at høre fra dig!

-----------------------------------------

Elektriker til maskinopbygning

Har du styr på el og styresystemer? Trives du bedst, når dit arbejde både kræver faglighed, ansvar og godt samarbejde? Og kan du lide tanken om at arbejde med avancerede maskiner, der gør en reel forskel for landbruget og klimaet?

Så læs med her.

Hos Agrometer bygger vi avancerede og klimaeffektive maskiner til landbruget – og vi mangler en elektriker til montage og produktion, som vil være med til at få maskinerne sikkert og ordentligt i mål.

Dine opgaver
Du kommer primært til at arbejde med montage af el- og styresystemer på fabriksnye maskiner, men i mindre omfang også med renovering af brugte maskiner.

Du kan bl.a. forvente at arbejde med:

  • Opbygning af tavler og PLC-systemer

  • Montering af ledningsnet, switche/følere, CAN-bus m.v.

  • Test og fejlfinding

  • Lejlighedsvis deltagelse i servicebesøg og opgaver på komplette pumpestationer

Vi bestræber os på ikke at have meget overarbejde, men der kan i perioder forekomme spidsbelastning.

Hvem er du?
Du er gerne faglært elektriker eller automatikmekaniker, men som mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller lignende kan du med den rette baggrund også sagtens være en kandidat.

Du passer godt ind hos os, hvis du:

  • Har hænderne godt skruet på og går op i en flot finish

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dit arbejde

  • Kan læse el-diagrammer

  • Har kendskab til engelsk

  • Forstår, at andre er afhængige af din indsats – og derfor giver et ekstra nap, når der er travlt

  • Har kendskab til opbygning af el- og hydrauliksystemer (et plus)

  • Og selvfølgelig har godt humør og en uformel tilgang til hverdagen

Hvad tilbyder vi dig?
Et job hvor du får lov til at arbejde med nogle af de mest avancerede og klimaeffektive løsninger inden for moderne landbrugsteknologi. Vi har korte beslutningsveje, en flad ledelsesstruktur og en uformel kultur, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd.

Vi tilbyder:

  • Løn efter kvalifikationer

  • Pension og gode personalegoder

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, ansvarlighed og fællesskab

  • Mulighed for på sigt at deltage i videreudviklingen af maskinerne

Praktisk info

  • Tiltrædelse: Snarest efter aftale – vi venter dog gerne på den rette

  • Ansøgning og spørgsmål: Ring til teamleder Jesper Gier på 20 52 37 48 eller værkfører Leif Lykkehaab på 40 38 61 57, eller send dit CV og ansøgning til job@agrometer.dk (skriv "Elektriker" i emnelinjen)

  • Samtaler holdes løbende – vi glæder os til snart at høre fra dig!

Log ind