Hos Wood Zone skaber vi eksklusivt specialinventar og snedkermøbler i absolut topkvalitet. Vi søger en erfaren møbelsnedker, der mestrer finish, forstår materialerne i dybden og tager naturligt ejerskab for både proces og resultat.
Vi leder efter dig, der:
• Har solid erfaring med finerarbejde – herunder sammensætning, spejlinger og præcis forarbejdning
• Har stærk erfaring i massivt træ, særligt med fokus på stabilitet, bevægelse og korrekt konstruktion
• Arbejder på et meget højt finish-niveau og har øje for selv de mindste detaljer
• Er skarp på opskæring, planlægning og strukturering af projekter
• Kan tage ansvar for egne opgaver og forløb – fra råemne til færdigt produkt
• Bidrager aktivt til optimering af arbejdsgange og løsninger
• Har god maskinerfaring og en professionel tilgang til værkstedsarbejde
• Arbejder selvstændigt, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
Vi tilbyder:
• Et snedkeri med kompromisløst fokus på high-end kvalitet
• Arbejde med udvalgte materialer, finer og massivtræ på højt fagligt niveau
• Spændende, varierende projekter – ingen serieproduktion
• Mulighed for indflydelse, ansvar og faglig udvikling
• Et stærkt team med passion for godt håndværk og æstetik
• Ordentlige forhold i et professionelt, men uformelt miljø
Denne stilling er for dig, der brænder for ægte snedkerhåndværk og ønsker at være en del af et værksted, hvor kvalitet, finish og helhed altid er i centrum.
Arbejdssted: Wood Zone Katsigvej 6A 9900 Frederikshavn
Tiltrædelse: Snarest muligt
Lyder det som noget for dig, så giv Benjamin et kald eller send en mail på.
26431566 Benjamin@woodzone.dk