Miljøsagsbehandler til spildevandsområdet

fuldtid
Miljøsagsbehandler til spildevandsområdet
  • Byg, Natur & Miljø
  • Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa
Er du vores nye miljøsagsbehandler til spildevandsområdet?
Vil du være med til at sikre en bæredygtig håndtering af spildevand og beskytte vores vandmiljø? Har du lyst til at arbejde med myndighedsopgaver i et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger? Så er det måske dig, vi søger!

Om stillingen
Du bliver del af et hold på seks medarbejdere i Spildevandsgruppen, hvis fokus er rettet mod at sikre den bedste håndtering af vores spildevand og beskyttelsen af vandmiljøet.

Vores kommende kollega skal være fagligt velfunderet og evne at samarbejde på tværs, herunder også med vores forsyningsselskab Arwos.

Vi forventer, at kommunens nye ambitiøse spildevandsplan vedtages inden udgangen af 2025. Spildevandsplanen kommer til at sætte rammerne for en stor del af vores arbejde fremover. Planen er udarbejdet i et tæt samarbejde med Arwos.

Der venter en spændende opgave, når planens visioner og planlagte projekter skal realiseres. Her mangler vi en fagligt stærk kollega til processen fra tillæg til udledningstilladelse.

Da vi er en kommune og en afdeling i udvikling, er der en vis sandsynlighed for, at dit arbejdsområde med tiden vil udvide sig alt efter dine kvalifikationer. Vi kan især få brug for, at du bidrager til gruppens øvrige opgaveløsning, og at du deltager i det tværfaglige arbejde mellem natur og miljø.

Dine opgaver
Opgaverne er først og fremmest at
  • implementere projekter i spildevandsplanen
  • meddele tilladelser i forbindelse med spildevandshåndtering, f.eks. udledningstilladelser
  • sagsbehandle ansøgninger om miljøscreeninger og miljøvurderinger af små og store planer og projekter
  • samarbejde med kommunens forsyningsselskab
  • udarbejde indstillinger til politiske beslutningstagere
  • være sparringspartner for dine kolleger
  • holde dig ajour med lovgivningen på spildevandsområdet

Om dig
Du har erfaring med/interesserer dig for arbejdet med myndighedsopgaver inden for spildevandsområdet. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har et indgående kendskab til det hele, men du skal have forudsætningerne, enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser, og have lyst og evne til at opsøge viden og sætte dig ind i emner, du ikke umiddelbart kender til.

Du skal kunne kombinere din myndighedsrolle med en serviceminded tilgang, hvor såvel hensynet til natur- og miljøinteresser som til borgere og erhverv bliver varetaget. Kommunikation er hos os et nøglebegreb, og det er væsentligt, at du kan indgå i en konstruktiv dialog med borgere og andre relevante parter.

Vi forventer, at du fagligt
  • er ingeniør, cand.scient. eller har en anden relevant uddannelse
  • har faglig viden om spildevandsrensning, afløbsteknik og recipienter
  • har kendskab til diverse IT-værktøjer, eksempelvis GIS, S-plan, GeoEnviron eller er god til at sætte dig ind i nye IT-værktøjer
  • kan sætte dig ind i nyt lovstof

Derudover lægger vi vægt på, at du
  • tør tage ansvar og har gode samarbejdsevner
  • har flair for brug af IT-værktøjer
  • kan planlægge, strukturere og prioritere dine opgaver
  • kan holde hovedet koldt og ikke lader dig slå ud af modstand, konflikter eller forhindringer
  • taler og skriver dansk
Det vil være en fordel at have kørekort til personbil.

Din kommende arbejdsplads
Aabenraa Kommune er en erhvervsvenlig kommune med en klar grøn vision. Vi arbejder aktivt for at fremme bæredygtighed og beskytte miljøet gennem et nært samarbejde med borgere, virksomheder og vores forsyningsselskab Arwos.

Stillingen hører til i Team Miljø i afdelingen Byg, Natur & Miljø. I Team Miljø varetager vi ud over spildevandsopgaverne også andre opgaver inden for miljøbeskyttelse, bl.a. tilsyn og godkendelse af landbrug og industri. Derudover arbejder vi også med beskyttelse og anvendelse af vores grundvand, jordforurening, varmeplanlægning og myndighedsopgaver inden for affald og skadedyr.

Vi er 25 højt motiverede og veluddannede medarbejdere, med uddannelser der primært ligger inden for det teknisk-naturvidenskabelige område. Teamet er præget af en uformel omgangsform, hvor humor og godt samarbejde vægtes højt. Vi er et team, der fungerer rigtig godt både fagligt og socialt.

Vi tilbyder
  • alsidige, meningsfulde opgaver samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en start-pakke af kurser, som giver en god introduktion til kommunen og arbejdet som sagsbehandler
  • gode muligheder for deltagelse i kurser samt tæt sparring og samarbejde med dygtige, engagerede kollegaer
  • stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejdsdage
  • gode muligheder for at deltage i sociale arrangementer bl.a. i personaleforeningen

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Jon Kjær Jensen på tlf. 73 76 62 86 / 30 33 27 30.

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er den 1. februar 2026 eller efter aftale. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest søndag den 7. december 2025.
Ansættelsessamtaler finder sted på rådhuset torsdag den 11. december 2025.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

Log ind