Mentorer søges på CBS

deltid
Mentorer søges på CBS
  • Copenhagen Business School
  • Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg
Skal du med på mentorholdet på CBS i 2026?

Har du lyst til at gøre en forskel for nye studerende på CBS – og samtidig udvikle dine egne kompetencer?

CBS søger mentorer til mentorordningen 2026 for nye bachelorstuderende. Som mentor bliver du en vigtig del af de nye studerendes første tid på universitetet og hjælper dem med at finde sig til rette både fagligt og socialt.

Hvem leder vi efter?

Vi leder efter engagerede CBS-studerende, som:
  • har erfaring med studiestart, mentorarbejde eller lignende roller
  • er gode til at møde andre mennesker i øjenhøjde
  • kan skabe trygge og inkluderende fællesskaber
  • har lyst til at dele erfaringer og støtte nye studerende i overgangen til universitetet

Du behøver ikke have alle svarene – det vigtigste er, at du er imødekommende, ansvarlig og god til at lytte.

Hvad går jobbet ud på?

Du bliver sat sammen med en anden mentor og får ansvar for 1-2 større hold af nye studerende.

Mentorrollen er bygget op omkring tre mentormøder i løbet af semesteret med fokus på:
  • samarbejde og studiegrupper
  • eksamensperioden
  • Efter eksamen og udveksling

Digital mentor

Som en del af rollen bliver du også digital mentor for potentielle studerende frem mod kvote 2-fristen. Det betyder, at du får en profil på CBS.dk, hvor kommende studerende kan læse om dine erfaringer og kontakte dig med spørgsmål om studielivet på CBS.

Uddannelsesdage

Inden mentorforløbet starter, deltager du i uddannelsesdage den 16. og 17. september 2026.

Her bliver du introduceret til mentorrollen og trænet i:
  • samtaleteknik
  • facilitering af mentormøder
  • samarbejdsøvelser
  • relevante henvisningsmuligheder

Du får desuden udleveret en mentorpakke med PowerPoints til alle møder, så rammerne er tydelige fra start.

Hvad får du ud af det?

Som mentor får du erfaring med:
  • facilitering og kommunikation
  • Samtaleteknikker og relationsarbejde
  • planlægning og ansvar

Praktisk information
  • Ansættelsesperiode: 15. september 2026 – 15. marts 2027
  • Omfang: ca. 30-40 timer i hele perioden
  • Timeløn: 229,87 kr./timen efter SUL-overenskomst (pr. 1. april 2026)
  • Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
  • Samtaler afholdes over Teams den 18. og 25. juni 2026

Har du været mentor før?

Så hører vi meget gerne fra dig igen.

Vi vil rigtig gerne have erfarne mentorer med på holdet i 2026, så hvis du tidligere har været mentor på CBS, behøver du kun sende en kort ansøgning.

Sådan søger du

Upload:
  • en kort ansøgning (Skriv gerne, hvis du vil være mentor på andre uddannelser end din egen)
  • dit CV
  • dokumentation for indskrivning på CBS
  • karakterudskrift

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Log ind