Er du en erfaren mekaniker eller smed, som trives med en hverdag fyldt med varierede opgaver og et stort ansvar? Har du lyst til at arbejde i et mindre, dynamisk team, hvor der er kort vej fra idé til handling? Så er det måske dig, vi leder efter til vores værksted i Glostrup.
Vi søger en fagligt stærk profil med solid erfaring – gerne en senior i faget – som kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for både planlagte og akutte opgaver.
Om stillingen
Du bliver en del af et engageret og uformelt team, hvor samarbejde og fleksibilitet er i fokus. Hos os får du en alsidig hverdag med stor grad af frihed under ansvar, og du vil få mulighed for at præge dine egne arbejdsopgaver.
Vores vognpark er bred og varieret, hvilket betyder, at du kommer til at arbejde med mange forskellige typer køretøjer og materiel. Det inkluderer blandt andet komprimatorbiler, flak- og hejseladsbiler, kranbiler, entreprenørtrailere samt entreprenørmaskiner og øvrigt udstyr på pladsen.
Opgaverne spænder fra fejlfinding og reparation til løbende vedligeholdelse og optimering. Ingen dage er ens, og det er vigtigt, at du har en praktisk tilgang og trives med at finde løsninger på både små og komplekse udfordringer. Der kan i perioder forekomme overarbejde, særligt når akutte opgaver opstår og skal løses hurtigt.
Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet smed, mekaniker eller lastvognsmekaniker
Har flere års erfaring fra en lignende stilling
Gerne har erfaring med vedligehold af komprimatorbiler (ikke et krav)
Har kørekort til kategori B, C og gerne CE
Har kendskab til hydraulik og el-systemer
Arbejder struktureret og selvstændigt
Er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst
Sætter en ære i at levere høj kvalitet og gøre arbejdet ordentligt første gang
Vi tilbyder
Hos os får du et spændende og afvekslende job i et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og en god omgangstone. Du får mulighed for faglig udvikling og indflydelse på din egen arbejdsdag.
Vi tilbyder ordnede forhold, gode faciliteter og en arbejdsplads, hvor din indsats bliver værdsat. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale inden for tidsrummet mandag til fredag kl. 06.00 – 18.00.
Tiltrædelse sker hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Andersen på tlf. 28 45 80 35.
Er du klar til næste skridt? Send din ansøgning via dette link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1035&ProjectId=146068&DepartmentId=18964&MediaId=5
Vi glæder os til at høre fra dig!