Vi har brug for to nye kolleger i Center for Børn, Unge og Familier, der brænder for at skabe udvikling sammen med familierne og sammen med os. Hos os er nysgerrighed og samskabelse ikke bare ord, men en måde at møde verden på.
Kan du
Se dig selv arbejde systemisk, narrativ og løsningsfokuseret – og gøre en forskel i børn og unges liv?
Banker dit hjerte for at støtte mennesker i at udfolde deres potentiale?
Og trives du i et fællesskab med engagerede fagprofessionelle, der løfter i flok?
Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
I Familiecentret kommer du til at arbejde tæt på børn, unge og familier og indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab. Din hverdag bliver varieret og meningsfuld – med stor mulighed for at præge indsatserne, relationerne og retningen i samarbejdet.
Hos os vil du blandt andet få lov til at arbejde med:
Opgaverne kan være efter §§ 32.1.2, 32.1.5 og 32.1.3 samt ungestøtte efter §114 – du kommer derfor til både at arbejde som familierådgiver og kontaktperson, afhængigt af familiens behov.
Arbejdstiden kan variere med udgangspunkt i familiernes konkrete behov.
En del af arbejdet ligger i eftermiddags- og aftentimerne på hverdage, samt ad hoc i weekender, når det er der, familierne er klar.
Der er tale om fastansættelse på 37 timer ugentligt.
Om dig
Du er typen, der både kan stå stærkt selv og være en del af noget større. Du trives i dialogen, i samarbejdet og i udviklingen – og du motiveres af at skabe håb, handlemuligheder og bevægelse sammen med familierne.
Vi forestiller os, at du:
Da det er Barnets lov og Strategiplanen, der definerer kerneopgaven, er det vigtigt at du kan se dig selv i at arbejde med et børnesyn, der tager afsæt i anerkendelse, indflydelse, nysgerrighed og positive forventninger. At du tilrettelægger din pædagogiske indsats, så tæt på hverdagslivet som muligt, arbejder på sunde fællesskaber og aktivering af netværket omkring barnet/den unge og familien.
Se børn- og ungepolitik og vores strategiplan her:
Om os
Center for Børn, Unge og Familie er en tværfaglig arbejdsplads med pædagoger, socialrådgivere, terapeuter og psykologer. Centret består af en bred vifte af dag- og døgntilbud rettet mod børn, unge og familier i udsatte positioner og kerneopgaverne er fordelt i en bred tilbudsvifte.
Vi er kendt for at have en stor teoretisk viden og faglighed, hvor alle medarbejdere har gennemgået en systemisk, narrativ og løsningsfokuseret uddannelse eller er på vej hertil. Derfor er det en stor fordel, hvis du har kendskab til teorierne bag og er i stand til, at bruge tænkningen i dit arbejde med familierne.
Som ny tilbydes du et diplommodul i systemisk, narrativ og løsningsfokuseret metoder gennem UCL.
Vi er en arbejdsplads der værdsætter nye medarbejderne og derfor prioriteres et godt introduktionsforløb med tilknyttede mentorer, så du kan lande trygt og godt
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Ansættelse iht. gældende overenskomst med aflønning efter principperne i Ny Løn,
herunder mulighed for forhandling af kvalifikationsløn.
”HR-afdelingen indhenter straffeattest og børneattest på den ansøger, der bliver ansat.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at attesterne er tilfredsstillende i forhold til
stillingen. Vurderingen foretages af Juridisk Afdeling i samarbejde med Børn og
Ungedirektøren"
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist den 19.03.2026 kl. 12, der forventes afholdelse af ansættelsessamtaler den 25.03.2026
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.