Har du en naturlig flair for vejledning gennem en telefon, er du lærenem og klar til en spændende udfordring? Så er dette din chance for at blive en del af Skattestyrelsens Borgervejledning i Esbjerg.
Vi tilbyder et udviklende vikariat med opstart hurtigst muligt. Din primære rolle i jobbet vil være besvarelse af telefoniske henvendelser fra borgere, der har spørgsmål indenfor skatteområdet i international beskatning. Du er borgernes første kontaktpunkt og skal give faglig vejledning omkring forskellige skatteforhold inden for international beskatning.
Skattestyrelsen har et tilrettelagt og grundigt oplæringsforløb, som vil bestå af en blanding af undervisning og sidemandsoplæring. Således får du de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Du vil indgå i et socialt og humørfyldt team, hvor man løfter i flok, og hvor der er en hjælpende og inkluderende kultur.
Detta söker vi:
Til jobbet søger vi dig, der er servicemindet og motiveres af at være i kontakt med borgere igennem telefon i løbet af en dag. Du skal desuden have lysten og evnen til at lære komplekse regler og love indenfor skatteområdet, således du kan vejlede borgerne.
Desuden søger vi dig der:
Har styr på tal og en god forståelse for dansk og engelsk – primært mundtligt
Har en tålmodig tilgang og evnen til at vejlede borgere på alle niveauer
Er nysgerrig og har lysten til en stejl læringskurve indenfor skatteområdet
Har en naturlig flair for IT og hurtigt lærer nye systemer.
Kan starte med det samme
Du vil blive tilbudt en timeløn på totalt 186,74 kr/timen (grundløn 171,32 + fritvalg på 10%).
Du vil have en fast arbejdsuge på 37 timer og dine vagter vil ligge i tidsrummet fra 8.30 – 17 mandag, 8.30 -16 tirsdag-torsdag samt 8.30 – 14.30 fredag. Du skal endvidere forvente at komme- og gåtider under oplæringsforløbet kan afvige fra ovenstående.
Lyder det som noget for dig?
Så skynd dig at sende os dit CV og en ansøgning. Ansøgninger behandles løbende, og da opstart er hurtigst muligt, hører vi gerne fra dig med det samme.
Grib muligheden for at udvikle dine kompetencer, hjælpe borgere og blive en del af et energisk team. Vi glæder os til at høre fra dig!