Medarbejder til Steril serieproduktion

fuldtid
Medarbejder til Steril serieproduktion
  • Region Hovedstadens Apotek
  • Marielundvej 25, 2730 Herlev
Den Sterile serieproduktion består af i alt 74 medarbejdere. I det team, der producerer injektionsvæsker i ampuller og hætteglas, er vi 26 personer ansat til at varetage den daglige drift.

Du vil blive en del af vores skylleriteam, hvor dine primære opgaver vil omfatte:

  • Rengøre og pakke utensilier og formatdele til produktion
  • Teste produktfiltre
  • Fremfinde og klargøre emballage
  • Servicere præparationsteamet og fyldehold
  • Rengøre blandekar
  • Servicere skylleri
  • Syne, etikettere og pakke ampuller og hætteglas
  • Andet forefaldende arbejde
Skylleriteamet består i dag af seks dedikerede og imødekommende medarbejdere – og vi glæder os til, at du bliver den syvende.
Vi arbejder løbende på at styrke vores fleksibilitet ved at give teamet mulighed for selv at planlægge rotation og arbejdsopgaver fra dag til dag. Det er vigtigt for os, at alle medarbejdere mestrer alle funktioner, så vi sikrer stabil drift ved sygdom eller i ferieperioder.

Vi forventer af dig at du:

  • kan forstå, tale, læse og skrive dansk
  • er lærenem og flexibel
  • er mødestabil
  • er positiv og har et godt humør
  • kan arbejde efter GMP
  • kan indgå i en gruppe hvor vi benytter os af konstruktiv feedback
  • kan arbejde i en afdeling med løbende kulturændring
  • fungerer godt med fysisk krævende arbejde også i en travl hverdag
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig.

Der er fixtid mandag – fredag kl. 7.00-14.24, med flexordning og betalt frokostpause.

Vi ønsker ansættelse fra 1. maj 2026, men andet tidspunkt kan også aftales.

Løn iht. til gældende overenskomst.

Send din ansøgning til os senest den 17. marts 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 13

Yderligere information
Ønsker du mere information om jobbet kontakt:

  • Industrioperatør Gitte Pedersen Haugaard eller Industrioperatør Eva Sørensen på
  • tlf. 44 57 78 59 mellem kl. 9.00 -10.00
På Region Hovedstadens Apotek arbejder vi med eget ansvar. Det betyder, at både medarbejdere og ledere har et ansvar for, at hver dag bliver en god dag.

Arbejdsadressen er Marielundvej 25, 2730 Herlev - tæt på offentlig transport og med gratis parkering

Du kan læse mere om os her.

Log ind