Kantinen på Campus Aarhus C, VIA University College søger en engageret medarbejder til en stilling som opvasker og kassebetjener. Stillingen er på 35 timer ugentligt.
Du skal som vores nye medarbejder have et godt overblik, kunne tage ansvar samt fungere godt i fællesskabet. Derudover skal du sætte en ære i, at det vigtigste sted i køkkenet er i orden – nemlig opvasken. Overblikket er også vigtigt ved kassebetjeningen, hvor du skal være med at lukke afdelingen ned sidst på dagen.
På VIA University College har vi et ønske om at have levende campusmiljøer og at sætte vores studerende i centrum. De studerende skal føle sig velkomne og inddrages i alt, hvad der har med deres uddannelse og studieliv at gøre. Dette kommer især til udtryk i vores kantiner, hvor vores studerende hver dag har mulighed for at købe et sundt og velsmagende måltid.
Kantinen på Campus Aarhus C laver mad til studerende på ni uddannelser, gæster og personale; i alt ca. 6.000 studerende og ca. 500 medarbejdere.
I kantinen er vi 16 medarbejdere med forskellig baggrund.
Kantinens vision er at inspirere og begejstre vores kunder med den mad, vi serverer med udgangspunkt i bæredygtighed og brug af friske, delvis økologiske råvarer. Vi arbejder målrettet for en mere bæredygtig kantinedrift og har det økologiske spisemærke i sølv.
Kantinen har til tider arrangementer uden for normal åbningstid, hvorfor der lejlighedsvis kan være weekend- eller aftenarbejde i turnusordning. Til gengæld er der mulighed for lange ferier i de stille perioder.
DINE OPGAVERDine primære opgaver ligger i opvasken og ved kasseområdet. Dagligt er der store mængder opvask, som skal vaskes, tørres og sættes på plads. Derudover skal opvaskerummet og inventaret holdes ryddeligt og rent. Du skal pakke mødevogne i stille perioder. Der vil være opgaver som opfyldning og rengøring af områder i kantinen, så den fremstår godt fyldt op til kunderne og klar til næste dag.
Arbejdstiden er mandag-fredag fra kl. 9.00 – 16.00.
Aften og weekend arbejde kan forekomme.
Ved særlige lejligheder forventes det, at du også kan gå til hånde i kantinens øvrige afdelinger.
DINE KOMPETENCERStillingen er på 35 timer ugentligt.
Ansættelsessted er Campus Aarhus C, Ceresbyen 24, Aarhus C.
ER DU INTERESSERET?Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Vi skal have din ansøgning senest den 9. marts 2026.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt.
I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.
Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/
Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik