Medarbejder søges til spændende stilling inden for låseservice
Er du klar til at træde ind i en verden med høj faglighed og alsidige opgaver?
Hos 24/7 Låseservice søger vi en dygtig medarbejder til vores team.
Vi er bl.a. autoriseret forhandler af Mul-T-Lock, Medeco og EVVA. Som et firma med over 40 års historie tilbyder vi en dynamisk hverdag, hvor ingen dage er ens. Vi arbejder med alt fra bilnøgler til avancerede adgangskontrolløsninger, og servicerer både private og erhvervskunder i Skanderborg, Aarhus Syd, Horsens og Silkeborg.
Vi er en virksomhed, der finder styrke i diversitet- bland vores medarbejdere har vi b.la. ansatte i fleks- og skånejob.
Du kan være lærling, uddannet låsesmed, elektriker eller mekaniker- vi lægger vægt på din faglighed og dit engagement.
Jobbet vil blive tilpasset din baggrund:
· Som låsesmed/lærling bliver dit primære fokus klassisk låsearbejde og mekanisk sikring.
· Som elektriker vil du primært arbejde med adgangskontrol og dørautomatik.
· Som mekaniker bliver dit fokus primært bilnøgler og lettere låsesmedsopgaver.
Dine arbejdsopgaver:
Montering, reparation og vedligeholdelse af mekanisk sikring
Planlægning af arbejdsdagen, i samarbejde med teamet
Installation og service af dørautomatik
Adgangskontrol og videoovervågning
Bilnøgleopgaver
Deltagelse i vagtordning og akutte udkald
Kundebetjening i vores fysiske butik i Skanderborg
Vi forventer, at du:
Har relevant erfaring inden for faget
Arbejder selvstændigt, struktureret og tager ansvar
Har teknisk flair og stolthed i dit håndværk
Er positiv, serviceminded og professionel i din kundekontakt
Er IT-kyndig og vant til teknisk udstyr
Taler og forstår dansk
Har kørekort B og kan fremvise ren straffeattest
Ideelt set er du uddannet låsesmed, elektriker, mekaniker – eller har en anden relevant håndværksmæssig baggrund.
Vi tilbyder:
En spændende og alsidig arbejdsdag
Faglige udfordringer og mulighed for udvikling
Løn efter kvalifikationer
Pension og sundhedsforsikring
5 ekstra feriefridage pr. ferieår, ud over de lovpligtige 5 uger
Ansættelse hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette
Du bliver en del af vores vagtordning, og får mulighed for at arbejde med spændende tekniske løsninger, i et engageret og professionelt team.
Interesseret?
Vi afholder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 86 51 11 11
eller sende din ansøgning til ke@247ls.dk – mærket “Ansøgning”.