Kan du sikre, at opgaver bliver planlagt, fulgt op – og gennemført? Kan du holde styr på økonomi og logistik?
I Kystdirektoratet arbejder vi med kritisk kyst- og havneinfrastruktur langs den jyske vestkyst. Projekterne er komplekse, aktørerne er mange, og tempoet er højt. Derfor søger vi en dygtig administrativ kollega, der kan understøtte teamets opgaveløsning.
Opgaver i enheden og organisering I enhed Kystbeskyttelse og Opmålingen arbejder vi med den mest dynamiske del af den danske natur – Danmarks over 8.500 km lange kystlinje. Vi varetager samfundsmæssigt vigtige statslige opgaver på kystbeskyttelses- og infrastrukturområdet – fra at producere data til kysttekniske analyser og projektering, anlæg, drift, vedligehold af infrastruktur.
Kystdirektoratet er en del af Miljøstyrelsen og er placeret i Lemvig og består af 120 dedikerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Vores tværfaglige tilgang sikrer, at vi kan løse komplekse opgaver med høj kvalitet. Med klimaforandringer og øget fokus på klimatilpasning og kystbeskyttelse har vi fået ekstra mange opgaver, og derfor søger vi nye kollegaer.
Dine opgaver Du bliver et omdrejningspunkt for koordinering og opfølgning i de to teams; Kystbeskyttelse og Opmåling. Opgaven er at sikre, at projekter og driftsopgaver bevæger sig fremad – og at intet falder mellem to stole.
Det indebærer blandt andet:
- Planlægning og koordinering af opgaver på tværs af projekter og driftsopgaver
- Varetagelse af indkøb og administrativ koordinering af husdriftsopgaver, herunder opfølgning på kontrakt med bygningsstyrelsen
- Systematisk opfølgning på tidsplaner, økonomi og milepæle
- Udarbejdelse og samling af afrapportering på tid, økonomi og budgetopfølgninger
- Administrativ understøttelse af drifts-, anlægs- og vedligeholdelsesprojekter
- Økonomiopfølgning og administration af internationale projekter med ekstern finansiering
- Sikring af overblik over sager, frister og leverancer
- Understøtte journalisering i ESDH-systemer og besvarelse af aktindsigter
Stillingen fungerer som bindeled mellem projektledere, teknikere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere og bidrager til at skabe struktur, overblik og fremdrift i en kompleks og fagligt stærk organisation.
Din profil Du har en administrativ og/eller økonomisk baggrund – fx inden for offentlig administration, projektstyring eller lignende – og gerne erfaring fra en organisation med mange interessenter. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.
Det vigtigste er, at du:
- Har stærkt organisatorisk overblik
- Kan arbejde selvstændigt
- Arbejder struktureret og følger op, til opgaverne er løst
- Tør tage ansvar og skabe fremdrift
- Kan holde hovedet koldt i en travl hverdag
- Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
- Har lyst til at udvikle dig og vokse med opgaven
Du skal have interesse for at arbejde tæt på tekniske projekter og kunne sætte dig ind i komplekse sammenhænge.
Vi tilbyder - En central rolle i et team med stor faglighed og engagement
- Mulighed for ansvar og udvikling – både fagligt og personligt
- Fleksible rammer og flekstidsordning
- En uformel kultur med højt til loftet og plads til humor
Hos os får du ikke bare en koordinerende rolle – du får mulighed for at sætte retning på arbejdsgange og bidrage til, at samfundskritiske opgaver bliver løst effektivt og professionelt.
Læs mere om Kystdirektoratet og vores arbejde her:
https://kyst.dk/om-kystdirektoratet/job-og-uddannelse/medarbejderne-fortaeller.
Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).
Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner. Dit tjenestested vil være Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig.
Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026 eller snarest muligt derefter.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Kystbeskyttelse og Opmåling Niels Kristian Kvistgaard på tlf. 91 35 74 38 eller teamleder Kamilla Fiedler Terkildsen på tlf. 20 58 87 38.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, eksamensbevis m.m. senest den
10. marts 2026.
Vi planlægger at holde samtaler den 17. marts 2026.