Medarbejder med interesse inden for det socialdaglige felt søges til Røjlevej Hus 5, Socialpædagogisk Center Næstved

fuldtid
Medarbejder med interesse inden for det socialdaglige felt søges til Røjlevej Hus 5, Socialpædagogisk Center Næstved
  • Næstved Kommune
  • Røjlevej, 4684 Holmegaard

Vi søger pædagogisk personale på Røjlevej Hus 5. Du vil indgå i en medarbejdergruppe med 8 kollegaer. 

I hus 5 bor der 6 kommunikativt velfungerende unge mænd med forskellige individuelle støttebehov.

Målgruppen er borgere med autismespektrumsforstyrrelser, der kan forekomme komorbiditet som OCD og angst.

I Hus 5 arbejdes der ud fra individuelle tilpassede strukturskemaer. Borgerne har behov for støtte til ADL (Almindelig Daglig Levevis) som tøjvask, rengøring, indkøb. Samt afklaring af deres sociale kompetencer. Støtte til at oprette netværk og bibeholde familierelationer. Den unge har i særlig grad behov for tydeliggørelse/aflæsning i det sociale, samt støtte til at bryde isolationen.

Vi er i en løbende udviklingsproces. Som led i vores bestræbelser på, yderligere at højne vores faglige kompetencer, har vi besluttet, at alle medarbejdere, vil blive efteruddannet i metoden KRAP.

Vi tilbyder

  • en faglig dygtig personalegruppe med et stærkt fagligt udgangspunkt 
  • en arbejdsplads med faglige og pædagogiske udfordringer
  • mulighed for kompetenceudvikling indenfor de pædagogiske tilgange som vi arbejder efter og supervision
  • kollegaer som sætter rammen for den pædagogiske retning

Vi forventer at du

  • har en viden indenfor ASF (Autismespektrumforstyrrelse)
  • har gennemslagskraft, er selvstændig og ansvarsbevidst samt er godt skriftligt formulerende 
  • er struktureret i dit arbejde og udviser overblik over bl.a. dagens opgaver
  • er nærværende, anerkendende og har fokus på relations arbejdet
  • har kendskab til nært samarbejde og dialog med borgerne, pårørende, kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere

Socialpædagogisk Center Næstved er kommunens botilbud til borgere med nedsat funktionsevne. 

Personalet yder støtte til 450 borgere i overensstemmelse med visitation og handleplaner.  Vi er ca. 350 ansatte, 11 afdelingsledere, 1 vicecenterleder og 1 centerleder. Vi har en narrativ og anerkendende pædagogisk tilgang til hver enkelt borger, samt fokus på udvikling af personlige kompetencer. Vi arbejder med selvbestemmelse, medbestemmelse og indflydelse, så borgeren bliver i stand til at tage ansvar for eget liv. Enhver pædagogisk indsats har borgeren i centrum. Vi er nysgerrige på den personlige fortælling og tilstræber altid inddragelse af egne ressourcer, i en åben og respektfuld dialog.

Vil du læse mere kan du gå ind på www.socialpaedagogiskcenter.dk 

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og SL, 3F eller FOA

Tiltrædelse den 1. marts 2026 eller snarest herefter.

Arbejdstid pr. uge, 37 timer pr. uge, arbejdstiderne er skiftende i ligger i tidsrummet 7.00-23.00 samt hver anden weekend. 

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mathias Skovgaard Lauritzen på mobil 2974 2399.

Ansøgningsfrist den 15. februar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes, løbende

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Log ind