Medarbejder (AC) til sekretariatet for ingeniøruddannelsernes censorkorps (deltid) - Afd. for Uddannelse og Studerende

deltid
Medarbejder (AC) til sekretariatet for ingeniøruddannelsernes censorkorps (deltid) - Afd. for Uddannelse og Studerende
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Anker Engelunds Vej 101, 2800 Lyngby-Taarbæk

Vil du være med til at sikre kvaliteten af ingeniøruddannelserne i Danmark?

Vi søger en dygtig og struktureret medarbejder (AC) til Censorsekretariatet, hvor du får en central rolle i at understøtte censorkorpset juridisk og administrativ samt at bidrage til udviklingen af Censorsekretariatets administrative processer.

Struktureret og analytisk medarbejder søges til dynamisk Censorsekretariat med ansvar for at optimere processer, sikre overholdelse af gældende bekendtgørelser og løse spændende store og små opgaver. Du bliver en del af et team, der spiller en vigtig rolle for de to ingeniørcensorkorps og deres ledelser samt Ingeniøruddannelsernes Samråd.

Dine opgaver vil primært bestå af:
Som medarbejder bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre en velfungerende censorordning for ingeniøruddannelserne. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sekretariatsbetjening af Ingeniøruddannelsernes to censorkorps, herunder administrativ og juridisk støtte til censorledelserne, kvalitetssikring af censorledelsernes officielle dokumenter, planlægning og deltagelse i møder i hele landet, referatskrivning m.v.
  • Besvarelse af henvendelser fra censorer, eksaminatorer, uddannelsesinstitutioner mv. både på skrift og telefonisk 
  • Sikre overholdelse af gældende bekendtgørelser gennem vejledning og sparring med både interne og eksterne aktører 
  • Sikre effektive processer gennem procedurebeskrivelser, ved eksempelvis beskikkelse og allokering af censorer 
  • Implementering af nyt IT-system og drift heraf 
  • Økonomistyring, herunder budgetlægning, fakturering og godkendelse af censorhonorar samt udarbejdelse af årsregnskab 

Din profil
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse, fx inden for jura eller forvaltning  
  • Har erfaring med sekretariatsbetjening og administrative opgaver, gerne med kendskab til universitetsverdenen 
  • Har kendskab til – og lyst til at bidrage til – udvikling af administrative procedurer 
  • Skriver et korrekt og klart dansk og engelsk samt har gode kommunikationsevner 

Derudover trives du med at:

  • Indgå i et fleksibelt team med stort ansvar og selvledelse  
  • Arbejde selvstændigt og levere høj kvalitet i opgaveløsningen 
  • Indgå i et miljø præget af samarbejde og politisk styring 

Vi tilbyder
Som medarbejder bliver du en vigtig del af arbejdet med at sikre en velfungerende censorordning for ingeniøruddannelserne. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Sekretariatsbetjening af Ingeniøruddannelsernes censorkorps, herunder administrativ støtte til censorledelserne
  • Besvarelse af henvendelser fra censorer og kontakt til uddannelsesinstitutionerne i forbindelse med beskikkelse og allokering af censorer
  • Videreudvikling af samarbejdet med censorinstitutionen som led i kvalitetssikringen af ingeniøruddannelserne
  • En spændende og meningsfuld opgave med stor betydning for kvaliteten af ingeniøruddannelserne 
  • Et engageret og professionelt arbejdsmiljø 
  • Fleksibilitet og mulighed for at præge udviklingen af sekretariatets procedurer

Du bliver en del af et team med to engagerede kolleger, hvor der er højt tempo, men også en uformel og god stemning, kollegial sparring og medejerskab for den fælles opgave. Vi hjælper hinanden med at bevare overblikket og det gode humør – også når dagen ikke går helt som planlagt.

Vi arbejder struktureret og analytisk, og vores hverdag er præget af agilitet og samarbejde – både internt i teamet og med resten af afdelingen, især de kontorer der arbejder med eksamen og udvikling af uddannelserne. 

Vi sidder i et åbent kontorlandskab med plads til otte medarbejdere.

Om os
Afdelingen for Uddannelse og Studerende (AUS) understøtter DTU’s uddannelser med fokus på de studerende. Målet er at sikre, at DTU fortsat er blandt Europas førende tekniske universiteter.

AUS består af syv kontorer med i alt ca. 100 medarbejdere. Stillingen er placeret i Kontoret for Vejledning og Optagelse, som består af 25 fastansatte og ca. 20 studentermedhjælpere og studievejledere.

Vi tilbyder en attraktiv arbejdsplads med flekstid, betalt frokostpause, fri parkering, løbestier rundt om campus og mulighed for hjemmearbejde efter oplæring.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes som AC-fuldmægtig i henhold til overenskomst for akademikere i staten. 

Vi håber at kunne ansætte hurtigst muligt dog senest den 1. maj 2026. Den gennemsnitlige arbejdstid er 20 timer om ugen. 

Arbejdsstedet  vil være DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24.  februar 2026 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Bente Wibom på 4525 1190 eller wibom@adm.dtu.dk .

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Log ind