Materielforvalter til Logistiksektionen ved Det Bornholmske Hjemmeværn

fuldtid
Materielforvalter til Logistiksektionen ved Det Bornholmske Hjemmeværn
  • Det Bornholmske Hjemmeværn Almegårds Kaserne Postboks 87
  • Almegårdsvej 1, 3700 Rønne
Vil du være en del af et distrikt som oplever en eksplosion i skarpe indsættelser og prioriteret øvelsessamarbejde med både danske og udenlandske enheder?

Så tilbyder vi her en stilling, fyldt med spændende opgaver inden for det logistiske område, som vil udfordre dig på din faglighed. Du vil få en vigtig rolle ved at være med til at sikre distriktets evne til at gennemføre operationer med kort varsel, året rundt.


Om os
Det Bornholmske Hjemmeværn er en operativ militær myndighed og er landets eneste værnsfælles distrikt. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder af Hær- Marine- og Flyverhjemmeværnet.

Distriktet består af en fast stab bestående af militære og civile medarbejdere, samt fem underafdelinger i den frivillige struktur, herunder et frivilligt stabselement til støtte for distriktet.

Ligeledes opstiller distriktet en underafdeling i rammen af Totalforsvarsstyrken.

Den ansatte stab er placeret på Almegårds Kaserne på Bornholm.

Vi er en del af det nationale beredskab, hvor vi bl.a. løser opgaver i samarbejde med Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Specialoperationskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder.

Vi har ry for at være en spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen, når komplekse og hastende opgaver skal løses. Staben søger altid at levere et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for de frivillige og det skal kendetegne os i vores daglige virke.


Om stillingen
Som Materielforvalter i Logistiksektionen er det vigtigt at være en ”team player”, med en fleksibel og imødekommende indstilling til altid at være klar til at tage fat og herunder af egen drift tage ansvar for de daglige opgaver.

Logistiksektionen forvalter alle myndighedsbeholdningerne, som er ved Det Bornholmske Hjemmeværn og de enheder vi er faglig ansvarlige for.

Materielforvalterne er på Chef Logistiks vegne ansvarlig for egne materielmyndighedsbeholdninger og faglig foresat for vores underlagte enheders forsyningsbefalingsmænd.

Arbejdet i en frivillig struktur medfører behov for fleksibel arbejdstid, med i perioder aften- og weekendtjeneste i forbindelse med møder, tilsyn, øvelser, indsættelser og lignende. Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret, hvorved fleksibiliteten går begge veje.



Om dig

Vi forstiller os, at du har en relevant erhvervsfaglig uddannelse inden for logistik og solid erfaring med lagerdrift, herunder lagerstyring, lagerregnskab – gerne med myndighedsbeholdninger – samt indkøb. Du arbejder rutineret i SAP/DeMars og anvender naturligt MS Office som en integreret del af din hverdag. Erfaring med dokumentstyringssystemer og informationsformidling via hjemmeside, er en fordel. Kendskab til gældende regler på økonomiområdet i det offentlige vægtes ligeledes positivt.

Som person er du kendetegnet ved høj faglighed og et stærkt initiativ. Du forudser opgaver, tager ansvar og udnytter rammerne for dit arbejde effektivt. Du har sans for detaljen, arbejder struktureret og formår at bevare overblikket – også når tempoet er højt, og flere opgaver skal håndteres samtidig.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar – gerne som superbruger i SAP inden for lagerstyring

  • Er en holdspiller med en serviceminded tilgang over for kolleger, kunder og samarbejdspartnere

  • Er fleksibel og omstillingsparat i en hverdag, hvor prioriteringer kan ændre sig

  • Trives i både et administrativt og operativt miljø

  • Leverer høj kvalitet og overholder aftaler og deadlines

Du motiveres af frihed under ansvar og ved, at dit bidrag er afgørende for en smidig og optimal opgaveløsning. Samtidig er du indstillet på, at der i perioder kan være behov for logistikstøtte uden for normal arbejdstid.

Relevant uddannelse og omskoling vil kunne finde sted ved ansættelse ved udarbejdelse af en uddannelsesplan med henblik på at erhverve evt. manglende kompetencer.

Det er et krav, at du har kørekort kategori B og C.



Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Almegårds Kaserne, 3700 Rønne.
Vi har p.t. normal tjenestetid mandag - torsdag klokken 08.00-15.30 og fredag klokken 08.00-15.00. Du skal påregne deltagelse i aktiviteter, som kan ligge uden for normal arbejdstid. Du vil blive tilbudt arbejdsbeklædning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.



Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte orlogskaptajn Kristian Bendtzen, på tlf.: 2024 0358.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Sofie Gadegaard på telefon 3266 5585.

Ansøgningsfristen er den 6. april 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. juni 2026 eller derefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Hjemmeværnet
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

Log ind