Er du en erfaren og fagligt dygtig massageterapeut, som søger et spændende job i hjertet af København?
Ezanza Massage er i vækst, og vi vil elske at byde dig velkommen i vores team. Stillingen indebærer 4 faste arbejdsdage om ugen samt 4-5 løse vagter per måned efter aftale – arbejdstiden er både på hverdage og i weekender.
Om stillingen
Arbejdstid: 4 faste dage om ugen fra kl. 11.00–18.00, både på hverdage og i weekender.
Der er desuden mulighed for at tage 4–5 ekstravagter om måneden, hvis du ønsker det.
Arbejdssted: Centralt i København – tæt på Nørreport og Kongens Nytorv.
Arbejdsopgaver:
Du udfører forskellige typer massagebehandlinger på begge klinikker i overensstemmelse med vores fælles koncept.
Vi søger en terapeut, som
Har uddannelse som massage terapeut (RAB godkendelse og fysioterapi er en fordel)
Er imødekommende, energisk, selvstændig og en god holdspiller
Brænder for at skabe fantastiske kundeoplevelser
Taler og skriver godt dansk og engelsk
Ikke ryger
Vi tilbyder
Arbejdsmiljø:
Et mangfoldigt og varmt arbejdsmiljø, hvor respekt og samarbejde er i fokus.
Du bliver en del af et dygtigt, internationalt team.
Teamstruktur:
Du arbejder dagligt sammen med en værtinde og 3–5 andre terapeuter.
Kunder:
En stor og loyal kundekreds sikrer varierede behandlinger hver dag – fra 30 til 120 minutter.
Træning:
Du får grundig oplæring i vores særlige massagekoncepter – herunder dybdegående, wellness og specialiserede behandlinger for hovedpine og nakke.
Vores erfarne trænere følger dig tæt under oplæring og i den første tid.
Læs mere om os
Besøg www.ezanza.dk for at lære mere om Ezanza og vores behandlinger.
Sådan søger du
Send din ansøgning, et foto og dit CV til Mette på job@ezanza.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Mette Stendell Jensen
Ejer, Ezanza Massage