Har du teknisk flair, lyst til at lære nyt og mod på at blive en del af et stærkt team i en solid dansk produktionsvirksomhed? Så søger vi en maskinoperatør på daghold til vores afdeling i Aarhus, hvor vi producerer belægningssten af høj kvalitet.
Om jobbet
Hos os kommer du tæt på produktionen og de tekniske processer. Du får ansvaret for at betjene en af vores belægningsmaskiner, og du må gerne være typen, der ikke er bange for at få olie på hænderne. Du får en grundig sidemandsoplæring, og opgaverne udvides i takt med, at du bliver klar til dem.
Du bliver en del af et alsidigt team med god jargon, høj faglig stolthed og kolleger, der har været hos IBF i mange år. Vi hjælper hinanden – og forventer, at du gør det samme.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:
• Betjening og indstilling af produktionsmaskiner
• Produktion af belægningssten
• Håndtering og sortering af sten
• Skift af forme med håndværktøj
• Løbende kvalitetskontrol
• Truckkørsel
• Forefaldende opgaver i produktionen
Vi forventer, at du:
• er ivrig efter at lære nyt og tager ansvar for din oplæring
• har teknisk snilde og interesse for vores maskiner
• kan bevare ro og overblik, også når tempoet er højt
• er mødestabil og bidrager til en god teamånd
• er åben, ærlig og omgængelig
• kan læse, forstå og tale dansk
• gerne har truckcertifikat – ellers hjælper vi dig med at tage det
Erfaring fra produktion er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling og lysten til at blive en del af holdet.
Vi tilbyder:
• Et fuldtidsjob på daghold
• Grundig oplæring og hjælpsomme kolleger
• En uformel omgangtone og frihed under ansvar
• Gode arbejdsforhold, pensionsordning og sundhedsordning
• En aktiv personaleforening og sociale arrangementer
• Mulighed for at blive en del af en virksomhed med stærke værdier – og fokus på både kvalitet og bæredygtighed
Er du interesseret?
Send din ansøgning via formularen her på siden. Vi afholder samtaler løbende og lukker ned for ansøgningsprocessen, når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte PA for Produktionschefen Claus Krogh Thuesen på mail: ckt@ibf.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om IBF
IBF er en dansk, familieejet produktionsvirksomhed med stolte traditioner og stærke værdier. Vi er specialister i beton og arbejder målrettet for at udvikle mere bæredygtige løsninger til fremtidens byggeri. Med fokus på ansvarlighed har vi sat os et ambitiøst mål om at reducere CO2-udledningen i koncernen med 70% inden udgangen af 2030, og vi har allerede nu produkter indenfor både belægning, afløb og fabriksbeton med markante CO2-reduktioner. F.eks. har vi reduceret CO2-udledningen fra en grå Modulflise 40x40x5 med 34% ift. produktionen i 2021. Hos os er handlekraft, ansvar og respekt grundlaget for samarbejdet – og vi gør os umage for at levere kvalitet hver eneste dag. Vi har et stærkt sammenhold, en uformel tone og et arbejdsmiljø, hvor alle bidrager og løfter i fællesskab. Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og måske er det netop dig, vi mangler på holdet.