Maskinmester til AffaldPlus Affaldsenergi A/S

fuldtid
Maskinmester til AffaldPlus Affaldsenergi A/S
  • I/S Affaldplus
  • Ved Fjorden, 20, 4700 Næstved

Mesterlig maskinmester – er det dig?

Vil du have driftsansvar i en moderne energiafdeling, hvor affald bliver til bæredygtig energi – og hvor du får reel indflydelse på udviklingen? Så er du måske AffaldPlus' nye driftsansvarlige i energiafdelingen i Næstved. 

Vi driver og vedligeholder tre produktionsenheder, hvor affald omdannes til energi. Afdelingen er i markant udvikling, og vi leder efter en maskinmester, der vil være med til at sætte retning, optimere driften og tage ansvar i et miljø med høj faglighed og stor selvstændighed.

Om stillingen
Du bliver en del af ét af vores syv driftsteams. Hvert team består af en driftsansvarlig og en driftsoperatør, og alle arbejder i treholdsskift. Vi driver tre affaldsbaserede produktionsenheder, et biopulp-anlæg samt fjernovervågning af fire decentrale kraftvarmeværker for eksterne operatører

Som driftsansvarlig har du det overordnede ansvar for drift og miljø på alle anlæg i din vagt. Du arbejder i et forsyningsmiljø med produktion 24/7, hvor overblik, beslutningskraft og teknisk indsigt er afgørende.

  • Dine opgaver omfatter blandt andet:
  • Overvågning og styring af produktionsanlæg
  • Produktionsplanlægning (el og varme)
  • Tilsyn og runderinger
  • Fejlfinding, sikringsopgaver og optimering
  • Journalisering og indrapportering af miljødata
  • Fjernovervågning af decentrale kraftvarmeværker
  • Deltagelse i projekter
  • Betjening af affaldskraner

Kort sagt: en teknisk krævende stilling med stort ansvar og høj grad af selvstændighed.

Hvem er du?
Du er uddannet maskinmester - gerne nyuddannet og trives i en rolle med både driftsansvar og praktisk problemløsning.

Vi forestiller os, at du:

  • Er teknisk nysgerrig og analytisk
  • Tager ansvar og handler, når noget kræver handling
  • Bevarer overblikket – også i pressede situationer
  • Har erfaring med procesovervågning
  • Er fortrolig med IT på brugerniveau
  • Trives i samarbejde og bidrager med en positiv tilgang
  • Er indstillet på rådighedsvagt (transporttid max. ca. 1 time)
  • Har kørekort kategori B

Hos AffaldPlus bliver du en del af en arbejdsplads med:

  • 97 % medarbejdertilfredshed
  • Meningsfuldt arbejde inden for klima og miljø
  • Ordentlige og stabile ansættelsesforhold
  • Uformel omgangstone og plads til forskellighed
  • Sundhedsforsikring
  • Aktiv personaleforening
  • Løbende efteruddannelse, så du altid er fagligt opdateret

Vi investerer i vores medarbejdere – både fagligt og menneskeligt.

Vil du med på holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 26. marts 2026 kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet. Du kan læse mere på www.affaldplus.dk eller kontakte energichef Jeppe Steen Elvang på tlf. 24 59 24 41 for en uforpligtende dialog. Ansættelse sker efter overenskomst mellem din faglige organisation og Kommunernes Landsforening.

Log ind