Drømmer du om en karriere inden for digital marketing? Vil du arbejde med performance marketing på tværs af 10 markeder? Vil du lære at drive omsætning, optimere ROAS og arbejde databaseret i en international e-commerce virksomhed med +34.000 varenumre? Vil du lære fra eksperter i branchen og specialisere dig i de områder, du brænder for? Så er det dig, vi søger som vores nye marketing-trainee på vores kontor i Skive!
Dette er ikke en praktikstilling.
Det er en 2-årig udviklingsrolle med klart mål: at forme dig til specialist inden for performance marketing.
Hvad kan du forvente?
Som Marketing Trainee hos os bliver du en del af en dynamisk virksomhed, hvor din udvikling er i fokus. Du får en alsidig rolle med 37 timers arbejdsuge, hvor du vil blive introduceret til en bred vifte af marketingdiscipliner som kampagneplanlægning, dataanalyse, content-skabelse og paid social kampagner. Vi tilbyder en struktureret trainee-plan, der over de første 12 måneder inkluderer 6-10 ugers dedikeret opkvalificering. Her vil du få træning af specialister inden for emner som Meta Ads, Google Ads, emailmarketing, SEO, affiliate marketing, tracking, automatisering, organiske opslag på sociale medier, kampagneplanlægning og prissætningsstrategi.
I de sidste 12 måneder af din traineeperiode specialiserer du dig i 1-3 områder, som du finder mest spændende. Vores mål er, at du med tiden udvikler dig til en fast del af vores team og bliver en nøglespiller i vores fremtidige marketingindsatser.
Vi ser gerne at:
Er analytisk og struktureret i din tilgang til arbejdet
Har et stort overblik og kan navigere i mange opgaver på dit bord
Kan overholde deadlines
Har en god portion humor, et dejligt væsen og har lyst til det sociale på kontoret
Er klar på at påtage andre opgaver inden for en fleksibel marketingafdeling
Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
Planlægning og opsætning af kampagner på tværs af sociale medier
Analyse af data fra f.eks. Google Analytics og brugen af trackingintegrationer
Udarbejdelse af indhold til annoncer – herunder tekst, grafik og billedmateriale
Sparring om vareudvælgelse og prissætning
Opdatering af contentplaner og overvågning af konkurrenter
Rapportering og monitorering af kampagner samt vedligeholdelse af scorecards og overbliksark
Hvem er du?
Du har en stærk interesse i digital marketing og ønsker at lære alt, hvad du kan om det
Du er struktureret, analytisk og kan bevare overblikket, selv når der er mange bolde i luften
Du er nysgerrig og klar på at udvikle dig fagligt og personligt i en virksomhed med stor fleksibilitet
Du er en holdspiller, som trives i et tæt samarbejde med kollegaer
Hvad tilbyder vi?
Hos os bliver du en del af et uformelt, men professionelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter personlig udvikling og godt kollegaskab højt.
Vi tror på at give vores medarbejdere de bedste muligheder for udvikling og arbejder målrettet på at tilbyde en fastansættelse efter endt traineeperiode.
Hos Rito leder vi efter medarbejdere, som kan se sig selv i vores 5 Core Values:
Ambitiøs og Passioneret
Can Do Attitude
Team Player
Struktureret og Opfølgende
Loyal og Ærlig
Vi tilbyder en række attraktive medarbejdergoder, herunder pensionsordning, feriefridage, frugtordning samt sociale aktiviteter som fredagsbar, quiz, padel og meget mere!
Lyder det som noget for dig? Send os din ansøgning med emnet "Marketing-traniee" – vi glæder os til at høre fra dig!