Marketing Manager med ansvar for synlighed, rekruttering og skalering

fuldtid
Marketing Manager med ansvar for synlighed, rekruttering og skalering
  • Den Socialfaglige Organisation
  • Ahlgade 51, 4300 Holbæk

Kunne du tænke dig at arbejde med marketing, der giver mening, og motiveres du af at omsætte strategi, værdier og faglighed til konkret synlighed, der kan mærkes i virkeligheden?  

Trives du med at arbejde i dybden med en bred vifte af marketingdiscipliner og tage ansvar for hele processen fra idé til eksekvering? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Hos Den Socialfaglige Organisation søger vi en erfaren og selvkørende marketing manager til en stilling, hvor du får en central nøglerolle i at understøtte vores fortsatte vækst. Vi åbner løbende nye botilbud rundt om i landet, og marketing spiller en afgørende rolle i at sikre både tydelig positionering, lokal synlighed og et stærkt rekrutteringsflow ved opstart. 

En rolle med bredde, dybde og ansvar 
Stillingen er for dig, der ønsker faglig fordybelse, udvikling og ejerskab. Du bliver ansvarlig for at omsætte organisationens fortælling, værdier, tilbud og faglighed til klar, sammenhængende og målrettet marketing på tværs af kanaler. Du kommer til at arbejde hands-on med de fleste marketingdiscipliner og får mulighed for at dykke ned i både det digitale-, det visuelle- og det kommunikative lag. 

Rollen rummer stor frihed til selv at prioritere indsatser og foreslå initiativer, så længe de understøtter organisationens retning og vækst. Marketing anvendes aktivt som et redskab til udvikling og prioritering, og rollen indebærer løbende sparring med både ledelse og direktion. 

Dine primære opgaver vil bl.a. være: 

  • Videreudvikling og opdatering af vores websites (Umbraco) - herunder struktur, indhold og brugeroplevelse. 

  • Content creation på tværs af platforme: kampagner, tekst, billeder og video. 

  • Arbejde med SoMe, synlighed og digital tilstedeværelse - både lokalt og nationalt. 

  • Udvikling af præsentationsmaterialer for vores tilbud, som kan skaleres. 

  • Employer branding og rekrutteringsunderstøttende marketing - særligt i forbindelse med opstart af nye tilbud, hvor synlighed og kandidatflow er afgørende. 

  • Videreudvikling og understøttelse af arbejdet med AI-værktøjer. 

  • Sikring af en rød tråd i tone, visuel identitet og budskaber på tværs af kanaler. 

Du vil arbejde tæt sammen med den kommunikationsansvarlige og organisationens øvrige funktioner. Samtidig forventes du selv at kunne drive dine opgaver og sikre fremdrift i en hverdag med tempo og mange parallelle indsatser. 
 
Hvad vil det sige at lykkes i rollen? 
Du lykkes i rollen, når marketing bidrager til: 

  • Et stabilt og styrket rekrutteringsflow - særligt ved opstart af nye tilbud. 

  • Tydelig og konsistent positionering af vores tilbud. 

  • Sammenhæng og genkendelighed i vores kommunikation på tværs af organisationen. 

Om Den Socialfaglige Organisation 
Den Socialfaglige Organisation er en landsdækkende socialfaglig virksomhed. I Den Socialfaglige Organisation skaber vi trygge, udviklende og inkluderende rammer for socialt udsatte borgere. Vi ser hver borger som ekspert i eget liv, og vi arbejder målrettet for at styrke deres trivsel, autonomi og relationer. 

Vi er en værdibåret organisation, hvor mennesket altid kommer først – også i vores kommunikation. Samtidig er vi en organisation i udvikling, hvor struktur, professionalisme og evnen til at skalere kvalitet er afgørende for vores fortsatte vækst. 

Hvem er du? 
Vi forestiller os, at du er en stærk marketingprofil, som trives med ansvar og tempo, og som kan lide at arbejde tæt på virkeligheden. Du er en marketinggeneralist med en bred marketingforståelse, kan navigere mellem flere discipliner og trives med at tage ansvar for hele leverancen. Du er teknisk skarp og ser det som en naturlighed at arbejde med AI. 

Du trives i en organisation i udvikling, hvor opgaver kan ændre karakter, og hvor evnen til at bevare overblik og fremdrift i forandring er vigtig. 

Vi lægger vægt på, at du: 

  • Har erfaring fra tidligere marketingroller. 

  • Har evnen til at prioritere opgaver i perioder med mange bolde i luften. 

  • Har praktisk erfaring med CMS-systemer – meget gerne Umbraco. 

  • Har stærke kompetencer inden for digital marketing og content. 

  • Forstår samspillet mellem budskab, målgruppe, kanal og format. 

  • Kan omsætte komplekst stof til klare, engagerende og målrettede fortællinger. 

  • Arbejder struktureret, eksekverende og følger opgaver helt til dørs. 

  • Er selvkørende, nysgerrig og fagligt ambitiøs. 

Vi tilbyder 

  • En spændende og meningsfuld marketingrolle med stor faglig bredde. 

  • Mulighed for at arbejde i dybden med flere marketingdiscipliner. 

  • Et godt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje og stor tillid. 

  • En organisation i udvikling, hvor marketing og kommunikation spiller en vigtig rolle. 

  • Gode muligheder for faglig udvikling. 

  • Mulighed for hjemmearbejdsdage. 

  • Mulighed for 4 dages arbejdsuge. 

  • Hyggelige kontorfaciliteter i hjertet af Holbæk, tæt på stationen. 

  • Løn ift. kvalifikationer. 

  • En arbejdsplads med en uformel tone, fokus på respekt for hinanden og et stærkt fællesskab. 

Praktisk information 

Stillingen er på 37 timer ugentligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Administrationschef og kommunikationsansvarlig Tine Krægpøth på mail: tine@densocialfaglige.dk

Du kan læse mere om vores virksomhed på www.densocialfaglige.dk 

Ansøgning, CV og evt. anbefalinger uploades via link. 

Ansøgningsfristen er den 19. marts 2026, men vi gennemgår ansøgninger løbende.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

Det er et krav, at du har kørekort til bil samt at du kan fremvise tilfredsstillende børne- og straffeattest. 

Administrationen, hvor du skal arbejde, holder til på Ahlgade 51, 1.tv., 4300 Holbæk. 

Log ind