Madservice Stevns søger barselsvikar for ernæringsassistent

fuldtid
Madservice Stevns søger barselsvikar for ernæringsassistent
  • Stevns Kommune
  • Præstemarken 76, 4652 Hårlev
Har du mod på at prøve et job med meget varieret indhold? Så læs med her:

Vi tilbyder dig en indholdsrig arbejdsdag. Dit arbejde vil primært være i vores leve-bo afsnit på et af plejecentrene. Her skal du kunne servicere dagen igennem, og kræse om maden til beboerne.  En anden jobfunktion for dig vil være at være med til at køre mad ud til madservicebrugerne, så det er vigtigt at du er imødekommende smilende og positiv. Og er god til at køre bil.

Vi er en arbejdsom arbejdsplads med høj grad af uddelegering af ansvar til hver medarbejder, og vi er hver især med i et eller to mindre team, som er selvtilrettelæggende i planlægningen af det daglige arbejde. Du får 40 dejlige kolleger, som sætter en stor ære i at lave den gode hverdagsmad til både plejehjemsbeboerne og borgerne som får madservice leveret hjem. 

Vi forventer, at du har uddannelse som ernæringsassistent eller en tilsvarende uddannelse. Vi ser meget gerne, at du har erfaring med mad til småtspisende ældre, og måske erfaring med dysfagikost. Du forventes at kunne planlægge eget arbejde og producere god og velsmagende mad både i store og små portioner. Og det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, når der er travlt!

Hvis du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, så har vi her jobbet der kan være interessant for dig. Stillingen er på 37 timer om ugen og skal tiltrædes 1. juni 2026 eller efter aftale. Arbejdstiden ligger normalt indenfor tidsrummet kl. 06.00-16.00. Der arbejdes hver 5. weekend, og der må forventes arbejde på 5 helligdage om året. Ønskes færre timer pr. uge kan dette også imødekommes.

Det er en forudsætning, at du har kørekort.

Vil du vide mere:
Har du lyst til at vide mere om det daglige arbejde, så kontakt Tina, vedr. arbejdet i leve-bo afsnittene på tlf.: 24 47 85 82 eller Christina vedr. kørsel med mad på tlf.: 56 57 58 59 tast 1. Du kan også kontakte Afsnitsleder for Madservice Anne-Marie Thøgersen på mobil: 21 36 29 84 eller mail anntho@stevns.dk  

Dine løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. 

Ansøgningsfristen er den 8. april 2026. Søg elektronisk nedenfor.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 16 og 17.

Log ind