Hvad vi tilbyder dig
Vil du arbejde med avanceret måleteknologi – og samtidig gøre en reel forskel i hverdagen?
Hos os i Bredebro bliver du en del af et team, der brænder for præcision, kvalitet og samarbejde. Her får du tid, støtte og mulighed for at udvikle dig – uanset om du er ny i faget eller erfaren.
Hos Hydro får du en arbejdsplads, hvor både mennesker og teknologi betyder noget.
En åben og uformel kultur med stærkt fællesskab
Avanceret måleteknologi og gode rammer for fordybelse
Mulighed for faglig og personlig udvikling i en global organisation
Fleksibilitet og forståelse for work‑life‑balance
Et team, hvor du får grundig oplæring og altid har nogen at sparre med
Hvad du kommer til at lave
Du får en central rolle i arbejdet med kvalitet og præcision – tæt på både produktion, teknik og data.
Betjene avanceret måleudstyr og udvikle måleprogrammer
Optimere måleopstillinger og analysere måledata
Oplære og støtte kolleger i brug af måleudstyr
Rådgive om målemetoder, tolerancer og tekniske valg
Deltage i tavlemøder og forbedringsinitiativer, der styrker processerne
Og bare rolig – du behøver ikke kunne alt fra dag ét. Vi sørger for at klæde dig godt på.
Hvad vil gøre dig succesfuld?
Du kan være ingeniør, tekniker eller noget derimellem – det vigtigste er din motivation og tekniske nysgerrighed.
Erfaring med eller interesse for måleteknik, tegninger og kvalitetskontrol
Kendskab til ISO-standarder og Automotive Core Tools (en fordel – ikke et krav)
Gode IT‑kompetencer og fortrolig med tekniske programmer
Evne til at samarbejde, kommunikere og skabe struktur
Fleksibilitet i mødetider ved træningsbehov for vores produktionsmedarbejdere
Har du spørgsmål? Ring til Quality Director Annett Fromm på 20 27 47 07 – hun glæder sig til at høre fra dig!